Annonce

Sundhedsprofessionelles synspunkter på måling af patientinvolvering i sundhedsvæsenet

Sundhedsprofessionelles synspunkter på måling af patientinvolvering i sundhedsvæsenet

Download som PDF

Toft BS, Ellegaard T., Nielsen BK, Rossen CB, Hørlück JT, Ludvigsen MS, HL, Rodkjær LØ. (2024) Health service provider views on measuring patient involvement in healthcare: an interview study with researchers, clinicians, service managers, and policymakers. BMC Health Serv Res 24, 1417. https://doi.org/10.1186/s12913-024-11904-1). Link til artikel: https://rdcu.be/d0tBV

Introduktion
Forskellige former for patientinvolvering er en integreret og central del af behandlingsforløb og beslutningsprocesser i det danske sundhedsvæsen. Et tidligere litteraturstudie identificerede en række metoder og måleredskaber til at vurdere, i hvilket omfang og hvordan patienter er involveret i deres egen behandling. Studiet påviste imidlertid, at der ikke findes et generisk dansk værktøj, der anvendes på tværs af studier.

Metode
For at udforske forskellige perspektiver på måling af patientinvolvering på mikro-, meso- og makroniveau i det danske sundhedsvæsen gennemførte vi en interviewundersøgelse.
Vi interviewede 20 deltagere, herunder klinikere, ledere, forskere og beslutningstagere, for at få indblik i deres erfaringer og holdninger til patientinvolvering og målemetoder samt deres idéer til, hvordan effekten af interventioner, der fremmer patientinvolvering bedst kan måles.

Resultater
Den tematiske analyse identificerede tre væsentlige aspekter for måling af patientinvolvering:

1) At definere formålet med patientinvolvering og sikre, at målingen er skræddersyet til dette formål

2) At vurdere måleværktøjets kvalitet, relevans og anvendelighed

3) At anerkende forskellige forskningsparadigmer.

Selvom der generelt var stor interesse og positive holdninger til patientinvolvering, varierede opfattelserne af, hvordan det bedst kunne måles. Valget af passende kriterier, metoder og værktøjer til at vurdere af effekten af patientinvolvering blev betragtet som en betydelige udfordring.

Konklusion
Studiet konkluderer, at forskellige synspunker på hvordan man måler patientinvolvering, gør det afgørende at involvere alle relevante aktører i planlægningen af et evalueringsdesign for patientinvolvering.

Implikationer for praksis
Ved at anvende teoretiske rammeværker kan man fremme tværfagligt og -sektorielt samarbejde på alle tre organisatoriske niveauer. Dette bidrager til en bredere tilgang til måling af patientinvolvering, som også tager højde for patienters og pårørendes oplevelser af at være involveret på en meningsfuld måde.

Bente Skovsby Toft, Postdoc, Ph.d. E-mail: betoft@rm.dk, Lotte Ørneborg Rodkjær, Lektor, Ph.d. E-mail: lottrodk@rm.dk

Scroll to Top
Størrelsesguide/Måleskema
Alle mål er angivet i cm.
Dame t-shirt
S
M
L
XL
Brystvidde
86
92
100
108
Taljevidde
69
74
80
86
Hoftevidde
95
100
106
112
Herre t-shirt
S
M
L
XL
Brystvidde
90
96
104
112
Skjorter
37/38
39/40
41/42
43/44
Livvidde
80
85
91
97