Ulighed i kræft: Sygeplejerskens møde med sårbare kræftpatienter

Rikke Langballe1 Rikke Torenholt2 Lizette Lykke Mehr3 Kristina Skarshaug Jacobsen4 Vibeke Holst Mølgaard May5 Mette Petersen6 Bente Christensen7 Jill Thomsen8 Pernille Envold Bidstrup9

1 sygeplejerske, ph.d., postdoc* mail: ril@cancer.dk
2 cand.scient.san.publ., ph.d., postdoc*
3 sygeplejerske, Klinisk Onkologisk og Palliative Enheder, Sjællands Universitetshospital
4 projektsygeplejerske, Kræftafdelingen, Regionshospitalet Gødstrup
5 sygeplejerske, Kræftafdelingen, Regionshospitalet Gødstrup
6 sygeplejerske, Kræftafdelingen, Sønderborg Sygehus
7 sygeplejerske, Kræftafdelingen, Sønderborg Sygehus
8 sygeplejerske, Lungemedicinsk afdeling J, Odense Universitetshospital
9 psykolog ph.d., forskningsleder*
*Psykologiske Aspekter af Kræft, Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning

Resumé
Det er veldokumenteret, at der er stor ulighed i kræftforløb fra diagnose til modtagelse af kræftbehandling, rehabilitering og overlevelse - især blandt lungekræftpatienter, som ofte har svær sygdom, komplekse behov, begrænset socialt netværk og begrænsede sundhedskompetencer. Sygeplejerskenavigation har vist lovende resultater i forhold til at forkorte udredningsforløbet, men vi mangler fortsat viden om hvilken effekt sygeplejenavigation har på symptomer, livskvalitet og overlevelse efter lungekræftdiagnosen er stillet.

For at få viden herom og for at adressere uligheden har vi udviklet NAVIGATE interventionen, der som den første af sin slags har til hensigt at forbedre overlevelsen og livskvaliteten for sårbare lungekræftpatienter. NAVIGATE kombinerer samtaler med en navigatorsygeplejerske, støtte til håndtering af symptomer og fysisk træning.

Navigatorsygeplejersken bruger teknikker fra den Motiverende Samtale til at støtte den enkelte patient i at gennemføre kræftbehandlingen og i at håndtere symptomer fra sygdom og behandling. Derudover bruges teknikkerne til at støtte patienten i at fortage de forandringer i sundhedsadfærd, som patienten finder relevant. Forud for et randomiseret kontrolleret studie, gennemførte vi en pilotundersøgelse, hvor alle patienter blev tilbudt interventionen.

Resultaterne herfra viser vigtigheden af fleksibilitet og tilpasning af både forskningsmetoder og intervention, når sårbare patienter deltager i forskning. Rollen som navigatorsygeplejerske er en stor omstilling fra den vante kliniske praksis, men det er også givende at opleve, hvor stor en forskel man kan gøre for sårbare lungekræftpatienter i et vanskeligt og kompliceret behandlingsforløb, bl.a. ved at have god tid til at lytte og lade patienternes behov være udgangspunkt for samtalerne.