Hvordan påvirker en sygeplejefaglig kompetenceudvikling pårørendes oplevelser i to danske traumecentre? En tidsserieanalyse

Download som PDF

Mia Blaabjerg, Udviklingssygeplejerske og Traumekoordinator, BScN/RN, MSc in Health Science, Research Center for Emergency Medicine, Department of Clinical Medicine, Aarhus University, Denmark. Emergency Department, Aarhus University Hospital, Denmark, Palle Juul-Jensens Boulevard 161, DK-8200 Aarhus N E-mail: miabjn@rm.dk

Blaabjerg M, Ågård AS, Lisby M. How does a nursing crisis management intervention impact relatives’ experiences in two trauma centres? A time-series study. Int J Nurs Stud Adv. 2024;6:100197. https://doi.org/10.1016/j.ijnsa.2024.100197

Baggrund

Traumesygeplejersker føler ofte, at de mangler kompetencer til at møde kriseramte pårørende, og der er behov for at styrke deres kompetencer til krisehåndtering.

Formål

At undersøge hvilken effekt sygeplejefaglig kompetenceudvikling i krisehåndtering kan have for pårørendes oplevelser.

Design og settings:

Et prospektivt interventionsstudie baseret på Interrupted Time Series analyser (ITS) af effekten af kompetenceudvikling i krisehåndtering, som blev gennemført i Traumecentret på henholdsvis Aarhus og Aalborg Universitetshospital i 2020-2021.
Deltagerne: pårørende (18+ år) til kritiske syge eller tilskadekomne patienter (n=293).

Metode

Spørgeskema (32 spørgsmål) blev anvendt til dataindsamling. Tidsperioder: før-periode (6 måneder), implementeringsperiode (3 måneder), efter-periode (6 måneder).
Det primære outcome var den pårørendes samlede kvalitetsoplevelse af ​​information, inddragelse og støtte målt på en VAS (0-10). Ændringerne i de sekundære outcome blev målt med marginscores og risikoratio (RR), og blev både målt som vægtede og ikke-vægtede scores. I de vægtede scores blev vigtigheden af ​​udsagnet medregnet.

Resultater

Samlet set blev der ikke observeret forskelle mellem deltagernes karakteristika i de tre perioder. Sammenligning af implementerings- og efterperioden viste en signifikant positiv forskel mellem de pårørendes vurdering af krisehåndteringen [p=0,009]. Derudover steg sandsynligheden for at score >8 fra før til efter interventionen, signifikant [RR 1,21, 95% CI 1,16-1,27].
Analyserne af de sekundære outcomes viste, at den største udvikling over tid var inddragelse af pårørende, [RR, 1,25 95% CI 1,15-1,35].
Information havde størst effekt på pårørendes oplevelse af sygeplejerskers krisehåndtering og var samtidig det behovsområde, som pårørende anså for vigtigst. Information var dog også det behovsområde, der udviklede sig mindst.

Konklusion

Baseret på de udvalgte cut-off niveauer så interventionen ud til at have en positiv effekt på pårørendes oplevelser – særligt inddragelse af pårørende.
Information var det behov, de pårørende anså for vigtigst, og det havde størst effekt på deres samlede oplevelse. Sygeplejerskers kompetencer til krisehåndtering bør prioriteres i traumecentre og akutmodtagelser.