Beregninger fra Danske Professionshøjskoler viser, at 9 pct. af de studerende på professionshøjskolerne kommer fra hjem, hvor forældrenes højest fuldførte uddannelse er grundskole. Samlet set kommer 51 pct. af de studerende fra hjem, hvor forældrene ikke har en videregående uddannelse. Der eksisterer meget lidt viden om, hvordan disse studerende klarer sig på deres studie og oplever deres uddannelsesforløb.
Det viser et litteraturstudie, som Johanne Glavind, forskningsleder, ph.d. og forsker i studieliv, trivsel og frafald på VIA, har gennemført sammen med Søren Bang-Kristjansen og Ditte Graversgaard Hansen. Studiet kortlægger den eksisterende danske og europæiske litteratur om betydningen af socio-økonomisk baggrund for professionsbachelorstuderendes uddannelsesforløb.
Kortlægningen viser, at betydningen af socio-økonomisk baggrund for optaget på professionsbacheloruddannelser er relativt velbelyst i forskningslitteraturen. På tværs af lande og forskellige uddannelsessystemer er der markant flere studerende fra hjem med lav socioøkonomisk status på professionsbacheloruddannelser sammenlignet med studerende på universitetet
Kortlægningen viser dog også, at vi mangler viden om, hvordan studerende fra hjem med lav socio-økonomisk status klarer sig, når de først er optaget på en professionsbacheloruddannelse. Her er antallet af studier ikke blot få, men resultaterne er også mere tvetydige. De studerendes uddannelsesforløb udgør med andre ord en black box. Særligt er litteraturen sparsom og tvetydig, når det gælder den faglige udvikling, trivsel og frafald – ligesom vi heller ikke ved meget om, hvordan studerende fra hjem med lav socio-økonomisk status oplever mødet med professionen og den professionelle praksis.
Den fagfællebedømte artiklen kan læses i tidsskrifter DUT (Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift)
