Sygeplejevidenskab.dk

Annonce

Reformering af identiteten. Et nordisk studie af unges oplevelser af at leve med en hjertesyg forælder

Download som PDF

Rotvig C, Kikkenborg Berg S, Andréasson F, Strömberg A, Andersen H, Norekvål TM, Bernild C. Renegotiating identity. A Nordic study of adolescent’s experiences of living with a parent having heart disease. J Adv Nurs. 2024 Feb 2. doi: 10.1111/jan.16090. Epub ahead of print. PMID: 38305075

Af Camilla Rotvig, Klinisk sygeplejespecialist og Ph.d.-studerende i Hjertecentret på Rigshospitalet, Cand.scient.san, sygeplejerske. Camilla.rotvig@regionh.dk

Introduktion

Behandlingen af en hjertesygdom og de symptomer, der kan medfølge, kan have konsekvenser for hverdagslivet i familien. Unge der lever med en forælder med svær sygdom, er i højere grad i risiko for psykosociale, adfærdsmæssige og følelsesmæssige udfordringer. Formålet med dette studie var at undersøge hvordan unge oplever at have en hjertesyg forælder.

Metode

I dette kvalitative studie blev der foretaget 33 semi-strukturerede individuelle interviews med unge i alderen 13 til 19 år. De havde en mor eller far som havde været syg fra 6 måneder og op til 5 år med en af diagnoserne: iskæmisk hjertesygdom, hjertesvigt, arytmi, hjerteklapsygdom eller som havde overlevet hjertestop. Interviews blev foretaget i Danmark, Sverige og Norge fra 2019 til 2022. Analysen blev inspireret af ”Reflexive methodology”.

Resultater

Tre centrale temaer var gennemgående: Reaktion på en forælders hjertesygdom; At modnes før tid; og Strategier i en ændret livssituation. For de unge var hjertesygdom oplevet som en akutindsættende og dødelig sygdom, der bragte deres forældres liv i fare. Nye rutiner og roller ændrede ikke kun hverdagen i familien, men de unge modnedes også og lærte at værdsætte livet på en ny måde. For at opretholde en balance i et ændret liv søgte de unge normalitet samt et pusterum.

Konklusion

I en periode af livet der har stor betydning for udvikling af identiteten, kunne en forælders hjertesygdom opfattes som en biografisk forstyrrelse, da de unge skulle reformere deres identitet for at omstille sig til deres nye livssituation.

Implikationer for praksis

Sygeplejersker har en vigtig rolle i at identificere unge pårørende på hospitalet. Forældre bør informeres om de reaktioner unge kan opleve efter diagnosen, vigtigheden af en åben dialog, samt at de unge så vidt muligt bør fortsætte deres daglige liv med skole, venner og fritidsaktivitet, da dette kan være et pusterum fra sygdommen.