Berørt og bevæget: At navigere livets opgaver med empati. En ikke guide

Ouverture
Denne artikel er et resultat af et samarbejde mellem en sygeplejerske, en fysioterapeut, en ergoterapeut og en psykolog. Den er ikke en opskrift på, hvordan vi skal yde omsorg og hjælpe med praktiske gøremål.
Den er ment som en opfordring til at spejle dig selv og din livsanskuelse i en række oplevelser, som er opstået ud af førsteforfatterens observationer i hverdagen med sin mor, der er ramt af demens.
Vi håber, gennem de beskrevne tematikker og fænomener, at kunne gøre praksis levende og nærværende for sårbare mennesker, pårørende og deres professionelle hjælpere, og på den måde bidrage til udvikling af et godt og trygt hverdagsliv for personer, der er ramt af demenssygdomme.
Vores tilgang er fænomenologisk. Det giver sig tilkende ved, at vi på baggrund af vignetter med eksempler på hverdagsoplevelser, ønsker at beskrive en række eksistentielle erfaringer ud fra den måde hvorpå de viser sig for os.
For eksempel har omsorgsteorier eller fysio- og ergoterapeutiske og psykologiske procedurer ikke værdi i sig selv, men de eksisterer, og har værdi som klangbund for det empatiske møde.
Hvert afsnit har en tematik (et fænomen) som omdrejningspunkt. På den måde forsøger vi at få en række af de grundbetydninger frem, der knytter sig til de enkelte fænomener.
Hvorvidt det lykkes, er op til læseren at vurdere, men vær opmærksom på, at det godt kan være, at dét, vi kommer frem til, ikke svarer til dine eller mine holdninger, eller den i tiden gængse, opfattelse af et givent fænomen. Og det er heller ikke meningen!
Meningen er, at du skal mærke efter. Tage dig tiden til at fornemme, hvorvidt dét vi har iagttaget og beskrevet vedrørende de forskellige tematikker og fænomener holder vand, på trods af at det måske ikke passer med den mest udbredte forståelse.

Tanken er, at du i første omgang skal forsøge at sætte parentes om dét du allerede mener at vide om for eksempel pleje og omsorg, fysioterapi, ergoterapi eller psykologi, og så lade dig overraske, og måske opbygge – for det er jo ikke dét, at pointerne er tanker udtænkt af anerkendte personer, der gør dem fantastiske. Fortryllelsen indfinder sig først, hvis beskrivelserne og indsigterne, formår at indfange den måde fænomenerne rent faktisk opleves på, og måske evner at ændre den måde du er blevet vandt til at se dem på, så du formår at gense dem, og dig selv og din praksis, med nye øjne.

English abstract

Touched and moved: Navigating life’s tasks with empathy – a non‑guide

This article is the result of a collaboration between a nurse, a physiotherapist, an occupational therapist and a psychologist. It is not a step‑by‑step guide to how we should provide care or help with everyday tasks, but rather an invitation to mirror your own life perspective in a series of experiences emerging from the first author’s observations in daily life with her mother, who lives with dementia. The aim is to bring practice to life for vulnerable people, relatives and professionals, and to contribute to the development of a safe and meaningful everyday life for people affected by dementia.

The approach is phenomenological. Based on short vignettes from everyday situations, the article describes existential experiences as they appear to the authors, and explores how themes such as touch, personal care, shared meals and practical tasks can become “resonant spaces” for empathy rather than merely routines to be carried out. The authors argue that theories and professional procedures only gain value as a backdrop for the empathetic encounter. Readers are encouraged to temporarily bracket what they already “know” about good care and instead sense whether the described themes resonate with their own lived experience. In this way, the article seeks not to prescribe correct behaviour, but to gently unsettle habitual assumptions and open for renewed ways of seeing oneself, one’s practice and people living with dementia.

Keywords: Dementia care, empathy, phenomenology, everyday life, narrative vignettes, interdisciplinary collaboration, reflective practice.