Mange vikarer giver utrygt arbejdsmiljø

Manglen på sygeplejersker medfører et øget forbrug af sygeplejerskevikarer på mange hospitalsafdelinger. Denne kvalitative undersøgelse er foretaget med henblik på at forstå, hvordan et højt forbrug af sygeplejerskevikarer påvirker det psykosociale arbejdsmiljø med udgangspunkt i de fastansatte sygeplejerskers oplevelser. Der er foretaget fire fokuserede feltobservationer samt semistrukturerede interviews med fem fastansatte sygeplejersker på en medicinsk afdeling med stor mangel på fastansatte sygeplejersker og et højt forbrug af sygeplejerskevikarer.
De fastansatte sygeplejersker er enige om, at de er afhængige af sygeplejerskevikarernes arbejdskraft på grund af mangel på personale. Dog opleves det, at et stort antal skiftende sygeplejerskevikarer fører til manglende struktur og stor uforudsigelighed i hverdagen, samt bidrager til hyppige konflikter mellem fastansatte og vikarer. De fastansatte sygeplejersker har ofte mistillid til nye vikarer og til vikarer generelt, fordi de oplever, at de mangler kompetencer, ikke vil tage ansvar eller har en forkert indstilling til arbejdet. Tilstedeværelsen af sygeplejerskevikarer bidrager ofte til oplevelsen af et øget arbejdspres, fordi de fastansatte sygeplejersker bruger tid på oplæring samt føler sig nødsaget til at dobbelttjekke vikarers arbejde. Konklusionen er, at arbejdsmiljøet ofte opleves utrygt, når antallet af vikarer bliver højt, foruden at det føles uretfærdigt, at vikarerne får højere løn, men ikke tager samme grad af ansvar.

English abstract 

Heavy reliance on agency nurses creates an unsafe work environment

The shortage of registered nurses has led to a growing reliance on agency nurses in many hospital wards. This qualitative study explores how heavy reliance on agency nurses affects the psychosocial work environment, based on the experiences of permanently employed nurses in a medical ward with substantial staff shortages and extensive use of agency staff. Data were generated through four focused field observations and semi‑structured interviews with five permanent nurses.

The permanent nurses acknowledge that they are dependent on agency nurses’ labour due to the staffing deficit, yet they experience a large, constantly changing group of temporary nurses, resulting in a lack of structure, high unpredictability in daily work, and frequent conflicts between permanent staff and temps. They often express distrust towards new and unfamiliar agency nurses, whom they perceive as lacking competencies, avoiding responsibility or having the wrong attitude to the work. The presence of agency nurses is also experienced as an increasing workload, as permanent staff must spend time on training and feel obliged to double‑check their work.

The study concludes that the work environment is often perceived as unsafe when the proportion of agency nurses becomes high, and that it is experienced as unfair that agency nurses receive higher pay without assuming the same level of responsibility.

Keywords: Agency nurses, temporary nurses, psychosocial work environment, nurse shortage, conflicts, trust, workload, qualitative study.