Hvem finansierer hvilken forskning og på hvilke måder? Hvor mange store bevillinger er der egentlig? Finansieres forskning primært igennem projekter? Eller er det personlige bevillinger eller centerbevillinger?
En ny rapport af Jens Peter Andersen og Jesper W. Schneider fra Dansk Center for Forskningsanalyse, Aarhus Universitet, kortlægger, hvordan 83,1 mia. kr. i danske konkurrenceudsatte forskningsmidler blev fordelt i perioden 2018–2024. Den viser et finansieringslandskab præget af både en bred projektportefølje og få, meget store strategiske satsninger – samt markante forskelle mellem forskningsområderne. Samtidig peger forskerne på, at bevillingsformater påvirker både organiseringen af forskningen og valget af forskningsspørgsmål.
Hovedkonklusionerne fra rapporten
🔹Selvom vi i Danmark har mange fonde, uddeles langt de fleste midler gennem et forholdsvis begrænset antal finansieringsformer.
🔹Projektbevillinger er langt de hyppigste, mens strategiske satsninger står for 21 % af de uddelte midler, selvom de kun udgør 1 % af bevillingerne.
🔹Der er stor variation mellem fagområder – både i, hvor mange fonde der finansierer dem, og i hvor meget finansiering de modtager i forhold til antallet af forskere.
🔹Spørger man forskerne selv, oplever et flertal, at de eksisterende bevillingsformater i nogen grad begrænser den måde, de helst vil bedrive deres forskning på.
