At arbejde med en personcentreret intervention i gruppe: Perspektiver fra facilitatorer og mennesker med psykisk sygdom
Jensen K, Maties FM, Nissen HB, Christiansen J, Jørgensen R. “Usefulness of working with a person‐centred intervention in a group: perspectives from facilitators and persons with mental illness”, J Eval Clin Pract 2024 ; 1‐9 https://doi.org/10.1111/jep.13967
Kira Jensen, Klinisk sygeplejespecialist, Psykiatrien Region Nordjylland, Sygeplejerske og Kandidat i sygepleje, Kira.Jensen@rn.dk
Introduktion
Når nye interventioner implementeres i klinisk praksis, er det centralt at undersøge og forstå fremmende og hæmmende faktorer, der har betydning for implementeringsprocessen. Det er vigtigt at afdække perspektiver fra både sundhedsprofessionelle og patienter med henblik på at forbedre præmisserne for udbredelse og implementering af en intervention. I Psykiatrien i Region Nordjylland arbejdes der kontinuerligt med implementering af den personcentrede og sygeplejefaglige metode Guidet Egen-Beslutning (GEB). Senest i et gruppeformat bestående af to elementer; to sessioner med Opdagelsesgruppe fra The Tidal Model og ti sessioner af GEB.
Formålet med denne artikel var at evaluere gruppeinterventionen ud fra implementeringsfaktorerne ”adoption”, “acceptability” og “appropriateness”.
Metode
Et kvalitativt interviewdesign blev anvendt. Der blev rekrutteret fire sygeplejersker med erfaring med individuelle GEB forløb til at facilitere gruppeforløbet. Ligeledes blev der til interventionen rekrutteret 24 deltagere med psykisk sygdom, der på det givne tidspunkt var i et ambulant psykiatrisk forløb. Data blev indsamlet via tre individuelle interviews og ét gruppeinterview med facilitatorer samt 16 individuelle interviews med deltagerne. Data blev analyseret gennem indholdsanalyse.
Resultater
Gruppeinterventionen blev set som anvendelig og meningsfuld at udføre for facilitatorerne og at modtage for deltagerne. Der blev identificeret tre kategorier gennem analysen; (1) anvendelse af gruppeinterventionen i klinisk praksis, (2) at balancere facilitatorrollen og (3) etablere og opretholde en tryg relation.
Konklusion og implikationer for praksis
Facilitatorer og de fleste deltagere fandt formen og strukturen af gruppeinterventionen anvendelig og meningsfuld. Opdagelseskort og reflektionsarkene sammen med peer-to-peer-interaktioner skabte en sikker ramme. Nogle deltagere faldt fra, da de ikke følte sig trygge i en gruppesituation. Facilitering af en gruppe kræver passende færdigheder og kvalifikationer hos facilitatorerne. Det stiller krav til organisationen om at sikre supervision og muligheden for peer-feedback og erfaringsudveksling mellem facilitatorer.
