Af Trine Stougaard, sygeplejerske, underviser og medlem af kommunalbestyrelsen i Herlev Kommune. Lotte Evron, sygeplejerske og klinisk uddannelsesansvarlig på plejecentret Ingeborggården og Kastanjehaven, Frederiksberg Kommune.
Den 12. maj markerer vi Sygeplejerskernes Internationale Dag, i år under temaet ’Vores sygeplejersker. Vores fremtid’.
Temaet rammer præcist de udfordringer, vi står over for med implementeringen af ældreloven og sundhedsreformen. For fremtiden afhænger af, om vi i dag ruster kommende sygeplejersker til de opgaver, der venter i kommunerne.
Ambitionen er klar: Mere pleje, behandling og omsorg skal foregå tæt på borgerne. Kravene til sammenhæng, kvalitet og selvbestemmelse er politisk vedtaget. Men ambitionerne risikerer at strande, hvis fremtidens sygeplejersker ikke er klædt på til opgaven. Det kræver en uddannelse, der i langt højere grad retter sig mod det nære sundhedsvæsen.
Det er i mødet med ældre borgere i hjemmesygeplejen, hjemmeplejen og på plejehjem, at reformernes konsekvenser bliver konkrete. Her stilles der stigende krav til avancerede kliniske kompetencer, fagligt overblik og evnen til at håndtere komplekse sygdomsbilleder. Ifølge Sundhedsstyrelsen lever 40% af de 75+-årige med to eller flere kroniske sygdomme, og antallet af borgere med demens forventes at stige med 50% frem mod 2040.
Samtidig er sundhedsvæsenet i dag i høj grad indrettet som behandlingsorienteret og hospitalsdomineret frem for forebyggende og sundhedsfremmende. Sundhedsreformen forsøger at ændre dette ved at flytte opgaver ud af hospitalerne og ind i det kommunale nærmiljø. Hjemmesygeplejen får dermed en langt mere central rolle i behandling, opfølgning og forebyggelse.
Det betyder, at sygeplejersker i stigende grad skal samarbejde med akutfunktioner, praktiserende læger, hjemmeplejen og hospitaler – og samtidig fungere som bindeled mellem borger, pårørende og teknologi. Opgaverne er reelt vendt på hovedet.
Men her opstår problemet: Kommunerne mangler sygeplejersker med de nødvendige kompetencer til at håndtere kompleksiteten i de nye opgaver.
Netop derfor skal sygeplejerskeuddannelsen følge med. Fremtidens sygeplejersker skal i højere grad uddannes i den kommunale praksis, hvor klinisk lederskab, vurdering og beslutningstagning er en del af hverdagen.
Det kræver et markant løft af den kliniske læring og den praksisnære undervisning – særligt i kommunale kontekster. Uddannelsen skal bygge på en tæt kobling mellem teori og praksis, hvor læring tager afsæt i virkelige borgerforløb. En mere anvendelsesorienteret professionsdidaktik er nødvendig, hvis de studerende skal udvikle klinisk dømmekraft og handlekompetence i komplekse situationer.
På Sygeplejerskernes Internationale Dag bør budskabet derfor være klart: Ældreloven og sundhedsreformen kan ikke lykkes uden sygeplejersker. Og sygeplejerskerne kan ikke løfte opgaverne uden en markant styrket uddannelse.
Investeringen i fremtidens sundhedsvæsen begynder ikke kun hos borgeren – men på sygeplejerskeuddannelsen. Det er et politisk ansvar, der ikke kan udskydes.
Læs også sidste års fejring af International Nurses Day med udgivelse af E-bogen: 42 personlige fortællinger & refleksioner om valget af sygeplejefaget – en hyldest og inspiration til fremtidens sygeplejersker
