Etik og aktionsforskning i sundhedsvæsenet
Anne Bendix Andersen, Rikke Buus Bøje, Nanna Ruengkratok Lang, Aase Marie Ottesen (red.)
FADL’s Forlag, 2026.
204 sider, 349 kr.
Af Maria Stiholt Otto, sygeplejerske, cand. pæd. i pædagogisk psykologi og ph.d.-studerende, DPU, Aarhus Universitet og PPC LAB CPH, Rigshospitalet
Forskning i sundhedsvæsenet har en mangeårig tradition, og med den følger også en magt, som den udstrakte etik går i dialog med. Som praktiker – og som en del af en kultur, der udøver omsorg hver eneste dag som en grundlæggende del af det at være menneske, der kærer sig om liv, død og alt det imellem – glæder det mig. I denne form for udstrakthed rækker vi ind i hinanden, sådan som alle bogens praksiseksempler væver sig sammen til en fortælling om levet etik som en del af en hverdag, hvor tiden til dialog og tænkning er marginaliseret.
Alligevel formår bogens 17 forfattere og 13 kapitler at invitere os med ind i de rum, der opstår, når aktionsforskning møder sundhedsvæsenet i det svære og det nære. Som læser bliver du præsenteret for dialogisk aktionsforskning som både et metodisk greb og en epistemologisk (erkendelsesteoretisk) tilgang, for den relationelle etiske praksis og for etik i det emergente (tilblivende) forskningsdesign. Samtidig møder vi de kvinder, som ikke nødvendigvis møder op til livmoderhalskræftscreeninger, fordi de er – med forfatterens ord – socialt udsatte, og vi ser, hvordan et særligt etisk blik for risikoen for reproduktion af stigmatisering åbner for dialogen med kvinderne, der ikke oplever det som stigmatisering, men snarere som et vilkår.
Med K.E. Løgstrup, den etiske fordring og Helsinki-deklarationen i hånden bliver det tydeligt, hvordan (aktions)forskning i sundhedsvæsenet hviler på og artikulerer etik i selvsamme tradition. Derfor er det befriende, når forfatterne også tager Arendt i hånden eller citerer Koefoed & Kofoed og Kousholt & Juhl og bevæger sig i en forståelse af etik som situeret og tøvende – etik som emergerende frem for procedural. Som bogens forfattere selv er kritiske over for: Etik er ikke blot noget, vi kan tjekke af i en boks, men noget, vi gør i relation til hinanden.
Arbejder du med aktionsforskning, vil jeg varmt anbefale dig at læse bogen. Giv dig tid – også til at løfte blikket, når du har læst. Etik er ikke praksisbestemt eller knyttet til én faglighed; den går på tværs og opstår i det mellemmenneskelige møde, og Etik og aktionsforskning i sundhedsvæsenet tager dette skridt.
Der er flere vigtige stier at træde, for samfundet kalder på tværdisciplinær forskning, og etikken er måske netop, at ”nogen vover at stille spørgsmål ved trædemøllens unatur” – som en af bogens forfattere så fint bruger som metaforisk greb i sin formidling.
Bogen er et vigtigt bidrag til sundhedsvæsenets aktionsforskningspraksis og rækker langt ud over de sundhedsprofessionelle. Den bygger bro til det tværfaglige samarbejde, hvor praksisfagligheden kan udfordres og gå i dialog med etik og det fælles moralske ansvar, der hviler i en praksis af omsorg.
Tak for jeres vigtige og praksisnære fortællinger – og tak for jeres bidrag, der med en fælles stemme minder os om, at etik ikke begynder i metodeafsnittet og Helsinki-deklarationen, men i mødet.
