
Der er brug for en bred dialog om teknologiens potentialer, udfordringer og forudsætninger. For at skabe et godt fælles afsæt for dialogen har Fremfærd udviklet dette inspirationsmateriale til ledere og medarbejdere på kommunale arbejdspladser, der står foran eller midt i overvejelser om, hvor, hvordan og hvornår de vil bruge af AI. Materialet kan fx bruges til fælles drøftelser i MED-udvalg, på personalemøder eller i ledergruppen. Formålet er at skabe et solidt fundament for den nødvendige lokale dialog og inddragelsesprocesser – Jo bedre ledere og medarbejdere er klædt på gennem dialog, jo større er sandsynligheden for, at kommunerne finder måder at anvende AI på, som kommer velfærden og borgerne til gavn. Materialet indeholder seks sektioner: En om AI generelt, en med konkrete dialogværktøjer og fire sektioner til udvalgte fagområder: folkeskole, ældrepleje, administration og byudvikling.






