Rømer TB, Biskin RS, Benros ME, et al. Levels of evidence supporting American, European and international guidelines in psychiatry, 2014–2024: a systematic review with quantitative synthesis. BMJ Mental Health. 2026;26(1). DOI: 10.1136/bmjment-2025-302194
Maj Siercke, sygeplejerske, ph.d., chefredaktør, stifter af Sygeplejevidenskab.dk. maj@sygeplejevidenskab.dk
Resumé
Introduktion
Internationale kliniske retningslinjer er et centralt fundament for diagnostik og behandling i psykiatrien, men det er uklart, hvor stor en del af anbefalingerne der reelt hviler på stærk forskningsbaseret evidens. Forfatterne bag studiet har derfor kortlagt evidensniveauet bag anbefalingerne i de største amerikanske, europæiske og internationale psykiatriske retningslinjer udgivet fra 2014 til 2024.
Metode
Studiet er et systematisk review af 24 internationale retningslinjer fra bl.a. APA (American Psychiatric Association), EPA (European Psychiatric Association), WFSBP (World Federation of Societies of Biological Psychiatry) og WHO (World Health Organization) med i alt 545 behandlingsanbefalinger. For hver anbefaling blev både guideline-forfatternes egen evidensvurdering og de underliggende studietyper vurderet og standardiseret i forhold til GRADE-skalaen. GRADE står for Grading of Recommendations Assessment, Development and Evaluation og er et internationalt system til at vurdere hvor solid den samlede evidens er, og hvor stærke de kliniske anbefalinger er. GRADE klassificerer evidens i fire niveauer: høj, moderat, lav og meget lav, afhængigt af bl.a. studiedesign, risiko for bias, konsistens og præcision.
Resultater
Kun 63 ud af 545 anbefalinger (11,6 %) er vurderet som baseret på høj evidens, 30,3 % er baseret på moderat evidens, mens 34,7 %. bygger på meget lav evidens. For de stærkeste anbefalinger er 17,7 %. alene understøttet af ekspertvurderinger eller kasuistikker (enkeltstående cases) uden randomiserede forsøg. Evidensniveauet varierede betydeligt på tværs af organisationer og emner; EPA lå højest med ca. 20 pct. anbefalinger baseret på høj evidens. For de farmakologiske behandlinger var 14,6 % af anbefalingerne baseret på høj evidens, med 41 ud af 281 anbefalinger.
I den modsatte ende finder man anbefalinger om organisering af behandling og somatisk vurdering af patienter med svær psykisk sygdom. Her er henholdsvis 2,2 % og 0 % af anbefalingerne baseret på højt evidensniveau. ADHD, autisme og selvmordsforbyggelse udgør mindre end 10 af de undersøgte anbefalinger, idet studier, der ikke er blevet opdateret inden for de sidste 10 år, blev ekskluderet (35 %).
Diskussion og konklusion
Resultaterne viser, at hovedparten af anbefalingerne i store psykiatriske retningslinjer ikke er baseret på den bedste tilgængelige evidens, selvom mange anbefalinger faktisk citerer randomiserede forsøg. Evidensen nedgraderes ofte pga. metodiske begrænsninger, små studier og utilstrækkelig blinding, og flere klinisk vigtige områder som ADHD, autisme og selvmordsforebyggelse er svagt dækket og ofte med uaktuelle retningslinjer.
Implikationer for praksis
For klinikere understreger studiet behovet for kritisk brug af retningslinjer og tydelig dialog med patienter om usikkerhed i evidensgrundlaget. Forfatterne anbefaler, at sundhedsvæsenet prioriterer og finansierer robuste, praksisnære forsøg og mere systematisk opdatering af psykiatriske retningslinjer, så centrale indsatser i højere grad hviler på solid evidens.
