
Anne-Marie Schönemann 1 Maria Marti-Castaner 2 Viktoriia Vereshchakina 3 Marie Louise Nørredam 4
Forskningscenter for Migration, Etnicitet og Sundhed (MESU) Afdeling for Sundhedstjenesteforskning, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet.
1 Fysioterapeut, MPH, Freelance i Public Health, Kenya.
2 Associate professor, Afdeling for Sundhedstjenesteforskning, Institut for Folkesundhedsvidenskab.
3 Associate Professor at Kherson State University, Ukraine. Medical Faculty, Department of Physical Therapy and Occupational Therapy.
4 Professor Hvidovre Hospital Infektionsmedicinsk Afdeling, ledende professor, Forskningscenter for Migration, Etnicitet og Sundhed (MESU), Afdeling for Sundhedstjenesteforskning, Institut for Folkesundhedsvidenskab.
Resume
Baggrund
Danmark har modtaget 38.000 ukrainske flygtninge. Via en særlov fik ukrainere adgang til midlertidige opholdstilladelser, sundhedsydelser samt anvist praktiserende læge. Sundhedsstyrelsen udgav sundhedsfaglige anbefalinger, hvor det var præciseret, at praktiserende læger skulle udføre omfattende helbredsundersøgelser. Studiets formål var at undersøge, hvordan anbefalingerne blev implementeret, og hvilke faktorer der påvirkede, om helbredsundersøgelserne blev tilbudt de ukrainske flygtninge.
Metode
En tværsnitsundersøgelse med et online spørgeskema som blev distribueret til 3.284 praktiserende læger i maj 2023.
Resultater
Svarprocenten var på 1,6 % blandt praktiserende læger. På trods af den lave svarprocent gennemførte vi kvantitative analyser og fandt to interessante fund. Dels at de læger, der kendte retningslinjerne, oftere undersøgte for vaccine-status og infektionssygdomme. Dels at de læger, der så flest ukrainske flygtninge, var bekymrede for sundhedskompetencer hos ukrainerne. Majoriteten fandt helbredsundersøgelserne krævende grundet sprogbarrierer og praktiske forhold. Resultaterne bør tolkes med forbehold grundet deltagerantallet samt risiko for selektionsbias blandt praktiserende læger med særlig interesse for patientgruppen.
Konklusion
Fra resultaterne konkluderes, at der opstod vanskeligheder for både de praktiserende læger og flygtninge. Praktiske problemer hos lægerne og nedsatte sundhedskompetencer hos flygtningene vanskeliggjorde udførelsen af helbredsundersøgelserne. Dette er et problem, da uopfyldte sundhedsbehov kan have alvorlige konsekvenser for flygtningene, samfundet og integrationsprocessen.
Nøgleord: Adgang til sundhed, flygtninge fra Ukraine, praktiserende læger, sundhedspolitik, tværsnitsundersøgelse, spørgeskemaundersøgelse.
English abstract
General Practitioners’ Health Assessments of Newly Arrived Ukrainian Refugees in Denmark: From Policy to Practice
Background
Denmark has received 38,000 Ukrainian refugees. Through a special act, Ukrainians were granted access to temporary residence permits, healthcare services, and assignment to a general practitioner. The Danish Health Authority issued clinical recommendations specifying that general practitioners should carry out comprehensive health assessments. The aim of this study was to examine how these recommendations were implemented and which factors influenced whether health assessments were offered to Ukrainian refugees.
Method
A cross-sectional study using an online questionnaire distributed to 3,284 general practitioners in May 2023.
Results
The response rate among general practitioners was 1.6%. Despite the low response rate, we conducted quantitative analyses and identified two notable findings. First, general practitioners who were familiar with the guidelines more frequently assessed vaccination status and screened for infectious diseases. Second, general practitioners who saw the highest numbers of Ukrainian refugees were concerned about the refugees’ health literacy. The majority found the health assessments demanding due to language barriers and practical issues. The results should be interpreted with caution due to the small sample size and the risk of selection bias among general practitioners with a particular interest in this patient group.
Conclusion
Based on the results, we conclude that challenges arose for both general practitioners and refugees. Practical constraints among general practitioners and limited health literacy among refugees made it difficult to conduct the health assessments. This is problematic, as unmet health needs may have serious consequences for the refugees, for society, and for the integration process.
Keywords: Access to healthcare, Ukrainian refugees, general practitioners, health policy, cross-sectional study, questionnaire survey.
Vil du læse videre?
Få adgang til artiklen med:
Enkelt køb af artikel
- Allerede abonnent?






