Weil-Lotan, Dorit PhD, RN; Danino, Efrat PhD, RN; Solnica, Amy MSN, RN. Shaping Professional Identity in Nursing: A Comparison of Nurse Educators and Clinical Nurses. Nurse Educator ():10.1097/NNE.0000000000002037, October 28, 2025. | DOI: 10.1097/NNE.0000000000002037
Af Lotte Evron, klinisk uddannelsesansvarlig, Ingeborggården, Frederiksberg Kommune
Professionel identitet på sygeplejerskeuddannelsen
Er ikke bare et personligt anliggende. Det er et fælles ansvar for undervisere i det teoretiske og klinisk praktiske rum. I en tid, hvor sygeplejerskeuddannelsen står over for både rekrutteringsudfordringer og krav om højere faglighed, må vi stille spørgsmålet:
Hvem er det egentlig, der former fremtidens sygeplejersker?
Hvad siger forskningen?
En ny undersøgelse med 228 sygeplejersker, publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nurse Educator kaster lys over, hvordan både teoretiske og kliniske undervisere påvirker udviklingen af professionel identitet.
Studiet viser, at undervisere i det teoretiske og klinisk praktiske rum har højere self-efficacy end kliniske sygeplejersker. Det gælder uanset om de underviser på skolen, klinisk praksis eller begge dele. Det er tankevækkende.
Underviserens rolle som identitetsskaber
Self-efficacy, betyder troen på egne evner og er en nøglefaktor i professionel identitet. Når undervisere har høj self-efficacy, smitter det af på de studerende. De fremstår som fagligt sikre, troværdige og engagerede rollemodeller. Det er ikke nødvendigvis den kliniske praksis, der gør forskellen, men undervisningsrollen i sig selv. Det udfordrer en udbredt forestilling om, at undervisere skal være “klinisk aktive” for at være relevante. Studiet viser, at klinisk arbejde ved siden af undervisning ikke nødvendigvis styrker professionel identitet. Det afhænger af konteksten, opgaven og de studerende.
Studiet understreger, at interne og eksterne faktorer relateret til den enkelte sygeplejerske spiller en afgørende rolle for professionel identitet, og påvirker hvordan sygeplejersker opfatter sig selv i en professionel kontekst. Med afsæt i Dreyfus-modellen og Benner’s videreudvikling af den for sygeplejersker, fremhæver forfatterne, hvordan professionel identitet og self-efficacy udvikles i takt med, at sygeplejersker bevæger sig fra novice til ekspert. Novicer har lav self-efficacy og følger regler, mens mere erfarne sygeplejersker udvikler intuitiv dømmekraft og faglig selvtillid. Undervisere befinder sig ofte i de højere stadier af denne udvikling og det afspejles i deres professionel identitet.
Specialisering – en styrke med kompleksitet
Sygeplejersker med specialuddannelser har højere professionel identitet. Men når specialisering kombineres med undervisning, bliver det mere komplekst. Studiet peger på en mulig rolleforvirring: de specialiserede undervisere har ikke nødvendigvis højere self-efficacy. Det kalder på støtte, mentorordninger og tydelige rammer for dobbeltroller.
Tid til at tale om underviserens professionelle identitet
Vi taler ofte om de studerendes professionel identitet, men hvad med underviserens?
Hvis underviserens egen professionelle identitet er svag, risikerer vi at reproducere usikkerhed og faglig uklarhed. Derfor mener forfatterne at professionel identitet bør være et eksplicit mål i undervisernes kompetenceudvikling. Det handler ikke kun om pædagogik og faglighed, men om identitet, tilhørighed og professionel stolthed.
Fremtidens sygeplejersker formes af dem, der underviser dem. Lad os sikre, at underviserne selv står stærkt både fagligt og professionelt.
Faglig diskussion
- Skal professionel identitet være en del af undervisernes efteruddannelse?
- Hvordan understøtter vi undervisere med dobbeltroller?
- Kan vi styrke professionel identitet uden at være i klinisk praksis?
