
ERC Guidelines er udarbejdet af ERC og den internationale organisation International Liaison Committee on Resuscitation (ILCOR), der monitorerer og vurderer den aktuelle videnskabelige evidens på genoplivningsområdet. Dansk Råd for Genoplivning er det nationale råd under ERC og udarbejder en dansk, lægefaglig oversættelse af de ERC Guidelines. Oversættelsen gør, at DRG’s medlemsorganisationer har let adgang til retningslinjerne og mulighed for kontinuerligt at sikre opdateret kursus- og undervisningsmateriale i forhold til de nyeste retningslinjer.








