Barros-Lane, L., Yang, F., Vollmann, S., Allen, A., Gilmore, E., Ellis, K., Buckler, K. (2024). Young widowhood: A qualitative study of sexuality after partner loss. Death Studies, 49(6), 789–798. Doi.org/10.1080/07481187.2024.2356041
Af Liza Barros-Lane og Allan Køste, senior forsker, Det Nationale Sorgcenter. ak@sorgcenter.dk
Resumé
Introduktion
Tabet af en partner fratager unge enker adgangen til fysisk kontakt, følelsesmæssig intimitet og mulig-heden for at få deres seksuelle behov opfyldt. Dette eksistentielle-fænomenologiske studie undersøger hvordan tabet af seksuel kontakt opleves blandt kvinder, der blev enker ved eller før 45-årsalderen. Fokus er rettet mod hvordan tabet omformer den sensoriske og kropslige, seksuelle identitet, herunder det somatiske fænomen “widows fire” – en intens, ufrivillig og desorienterende stigning i seksuel lyst efter tabet.
Metode
Studiet anvendte en eksistentiel-fænomenologisk tilgang, og gennemførte semistrukturerede inter-views med 21 kvinder, der blev enker før 45-årsalderen. Kvinderne blev interviewet inden for 36 måneder af tabet og rekrutteret fra online støttegrupper. Interviewene gennemgik tematisk analyse som indfangede den kropsligt forankrede erfaringer af deres seksuelle sorg. Pålidelighed blev sikret gennem langvarigt engagement i enkefællesskabet, refleksiv epoché af forskningsteamet, iterativ kod-ning, fagfællevalidering og member checking.
Resultater
Tre temaer fremkom:
1. Unge enker oplevede et dybtgående tab af seksuel intimitet, manifesteret som dyb fysisk ensomhed og en indledende mangl på interesse for sex;
2. Mange oplevede efterfølgende “widows fire”, en somatisk bølge af intens seksuel trang, obsessive tanker og hudsult, præget af længsel efter fysisk forbindelse;
3. Præget af skyld, skam og samfundsmæssigt stigma komplicerede erfaringen af “widows fire”, og bestræbelserne på at rekonstruere kropsligt forankrede seksuelle identiteter.
Diskussion
“Widows fire” erfares som et forstyrrende og selvfremmedgørende fænomen, der udfordrer unge enkers habituelle seksuelle erfaringer og internaliserede samfundsmæssige forestillinger om passende seksuel lyst og adfærd efter tabet. Det afspejler også enkens længsel efter tabt intimitet.
Konklusion
Dette studie belyser “enkebranden” som en kropsligt forankret og stigmatiseret dimension af seksuelt sørgetab, som kræver yderligere fænomenologisk udforskning.
Implikationer for praksis
Praktikere bør tilbyde psykoedukation, samt arbejdet for en anerkendelse af den kropsligt forankrede sorg, som unge enker oplever. Interventioner kan støtte i at navigere kropslige begær og rekonstruere seksuelt væren-i-verden, samtidig med at der modvirkes samfundsmæssige pres, der tavsgør disse levede erfaringer.
