Annonce

Grønland i hjertet – Danmark i hverdagen – Grønlandske patienters oplevelser i et onkologisk behandlingsforløb i det danske sundhedsvæsen

Grønland i hjertet – Danmark i hverdagen – Grønlandske patienters oplevelser i et onkologisk behandlingsforløb i det danske sundhedsvæsen

Mia Fossberg Dømel, cand. cur. miafd@live.dk. Nanna Duurloo, cand. cur. nanna@mabuse.dk Vejleder: Marianne Krogsgaard, Lektor, Klinisk Sygeplejespecialist Ph.d. Kirurgisk Afdeling og Center for Surgical Science, Sjællands Universitetshospital. RUC, Kandidatspeciale i Sygepleje, cand. cur. 30.05.25

Download kandidatafhandlingen som PDF

Download Resume som pdf

Resumé
Introduktion
Prævalensen af cancer er stigende i Grønland. Det grønlandske sundhedsvæsen varetager begrænset onkologisk behandling, hvorfor en stor andel af patienterne behandles i Danmark. Formålet med studiet var, at undersøge patienternes oplevelse af at modtage onkologisk behandling i det danske sundhedsvæsen.

Metode
Kvalitative, semistrukturerede interviews med seks patienter, som befandt sig i Danmark for at modtage onkologisk behandling.

Resultater
Efter lange og ofte kaotiske udredningsforløb i Grønland, accepterer patienterne rejsen til Danmark for at modtage onkologisk behandling. Patienterne er yderst taknemmelige for det danske sundhedsvæsen. Medrejsende pårørende bidrager med praktisk og psykisk støtte til patienterne under behandlingsforløbet. Dog er patienterne ofte nødsaget til at rejse alene til Danmark, da pårørendes ophold ofte kræver stor egenbetaling. Når pårørendes fysiske tilstedeværelse ikke er mulig, bliver telefonisk kontakt brugt som alternativ til at opretholde kontakt til pårørende. Patienterne oplever afsavn til hverdagen i Grønland, men oplever at fællesskabet med andre grønlandske patienter på Det Grønlandske Patienthjem i København afhjælper dette.

Konklusion
Patienterne er trygge ved behandlingen i Danmark, og oplever stor professionalisme i sundhedsvæsenet. Som andre patienter, der gennemgår et onkologisk behandlingsforløb, oplever patienter fra Grønland, at deres pårørende er særlig støtte for dem – både ved fysisk tilstedeværelse samt telefonisk kontakt. Den grønlandske kultur adskiller sig fra den danske, hvilket kræver særlig opmærksomhed hos sygeplejersker, når patienterne behandles i Danmark.

Implikationer for praksis

  • Systematisk digital pårørendeinddragelse kan medvirke til at strukturere pårørendes involvering i patienternes forløb, når pårørende ikke har mulighed for at være fysisk til stede.
  • Undervisning i tværkulturel sygepleje kan medvirke til at sygeplejersker får øget forståelse for grønlandske normer og kultur. Dette for at kunne imødekomme grønlandske patienters særlige behov under onkologisk behandling i Danmark. Undervisningen kan med fordel varetages af en patientvejleder med særligt kendskab til den grønlandske kultur.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse offentliggøres ikke. Påkrævede felter er markeret *

Scroll to Top
Størrelsesguide/Måleskema
Alle mål er angivet i cm.
Dame t-shirt
S
M
L
XL
Brystvidde
86
92
100
108
Taljevidde
69
74
80
86
Hoftevidde
95
100
106
112
Herre t-shirt
S
M
L
XL
Brystvidde
90
96
104
112
Skjorter
37/38
39/40
41/42
43/44
Livvidde
80
85
91
97