Annonce

Hermeneutisk baseret analyse i sundhedsforskning: eksistentiel teori og kvalitativ metode

Hermeneutisk baseret analyse i sundhedsforskning: eksistentiel teori og kvalitativ metode

Uhrenfeldt L & Toft BS. Caring Theory, Qualitative Data Collection and Analysis: A Hermeneutic-­ Based Contribution, Scandinavian Journal of Caring Sciences, 2025; 39:e70084 https://doi.org/10.1111/scs.70084. Link til artiklen: https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC12243442/pdf/SCS-39-0.pdf

Download Resume som pdf

Resumé
Baggrund
Artiklen giver en filosofisk begrundelse for en tretrins analysemodel i sundhedsforskning, hvor begreberne ‘address’ , ‘talk’ og ‘refer’ anvendes til at beskrive stadierne i en proces, der har til formål at forstå informanters subjektive verdener og et sundhedsfagligt teorigrundlag for sårbarhed, lidelse og velvære. I artiklen bliver processen for gennemførelse af kvalitative forskningsinterviews og analysen af disse ved hjælp af hermeneutisk fænomenologi diskuteret.
Formål
At præsentere en ontologisk strategi for hermeneutisk dataanalyse med vægt på betydningen af at forstå patienters erfaringer gennem en følsom kvalitativ tilgang som understøtter en dybere forståelse af patienters oplevelser og livsverden
Metode
Vi anvender en eksistentiel livsverdensorienteret omsorgsteori sammen med hermeneutisk ontologi som grundlag for den kvalitative situerede dialog, selve dataindsamlingsprocessen samt anvendelsen i empiriske forskningsstudier. Denne tilgang er struktureret omkring tre sekventielle trin i dataanalysen med det formål at repræsentere patienters perspektiver på deres livsverdensoplevelser og omstændigheder så præcist som muligt.
Resultater
De tre analytiske trin afspejler, at forståelsen af patientens erfaringer styres af de emner, som informanten tager op i dialogen, samt måden de gør det på. Det næste trin består i at fokusere på, hvad informanten taler om: at identificere det, de anser for mest betydningsfuldt, samt udforske relationerne mellem disse emner og deres nuværende, tidligere og fremtidige situationer. Det sidste trin fokuserer på, hvordan informanten refererer til konkrete erfaringer, og hvordan disse forbindes med det, der er blevet taget op, og måden det er blevet talt om på.
Konklusion
Vi præsenterer en ontologisk strategi for hermeneutisk dataindsamling og en tretrins analyse, som gør den hermeneutiske fortolkning mere gennemsigtig. Gennem begreberne ‘address’, ‘talk’ og ‘refer’ tilbyder metoden en solid ramme for at indfange nuancerne i patienters oplevelser. Den bidrager til en dybere forståelse af deres livsverdener på en etisk måde, der er følsom over for informanternes sårbarheder. Studiets resultater understreger vigtigheden af at være opmærksom på informanters subjektive erfaringer.

Lisbeth Uhrenfeldt, Professor, Ph.d, sygeplejerske. lisbeth.uhrenfeldt@rsyd.dk
Bente Skovsby Toft, Postdoc, Ph.d., fysioterapeut. betoft@rm.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse offentliggøres ikke. Påkrævede felter er markeret *

Scroll to Top
Størrelsesguide/Måleskema
Alle mål er angivet i cm.
Dame t-shirt
S
M
L
XL
Brystvidde
86
92
100
108
Taljevidde
69
74
80
86
Hoftevidde
95
100
106
112
Herre t-shirt
S
M
L
XL
Brystvidde
90
96
104
112
Skjorter
37/38
39/40
41/42
43/44
Livvidde
80
85
91
97