Uden for normen, inden for faget – Mænd i sygeplejen

Ben Farid Røjgaard Nielsen, sygeplejerske, cand. Cur, lektor, Maria Kjøller Pedersen, sygeplejerske, MPH, Ph.d., docent. Københavns Professionshøjskole, Sygeplejerskeuddannelsen. Institut for Sygeplejerske- og Ernæringsuddannelser. Det Sundhedsfaglige Fakultet. Bnni@kp.dk

Download som PDF

Indledning
Formålet med denne artikel er at bidrage til en forståelse af mandlige sygeplejerskers oplevelser i Danmark i perioden efter deres første indtræden i sygeplejen i 1951. Artiklen indgår som en del af forskningsprojektet Mænd i sygeplejen ved Københavns Professionshøjskole Institut for Sygeplejerske- og Ernæringsuddannelser, Det Sundhedsfaglige Fakultet (1). Uden tilgængelig viden om eksistensen af mandlige sygeplejerskers i sygeplejens historie, fastholdes den sejlivede forestilling om, at sygepleje primært er et kvindefag.

De første syv mandlige sygeplejersker i Danmark
I 1951 blev syv mænd – Axel Johannesen (fra Færøerne), Orla Olsen, Gunnar Johansen, Svend Aage Hviid, Herluf Lind, Anders Christian Jensen og Thorvald Jacobsen optaget på sygeplejerskeuddannelsen i Danmark som de første mandlige elever nogensinde. Fælles for dem var, at de var blevet særlig udvalgt af daværende forstander ved Diakonhøjskolen i Aarhus, Folmer Tange- Jensen til at påbegynde uddannelsen ved Rigs-hospitalets sygeplejeskole, hvor Eli Magnussen fungerede som forstanderinde. Magnussen og Folmer Jensen sad sammen i et udvalg, nedsat af Indenrigsministeriet, som havde til formål at komme med forslag til løsning af den akutte mangel på sygeplejersker i efterkrigstiden (efter 1945).

De syv mænd mødte op på sygeplejeskolen den 3. januar 1951 sammen med 24 kvindelige medstuderende. I modsætning til de kvindelige elever fik de ikke mulighed for at bo på skolens kollegium. Endvidere blev de før studiestart pålagt at underskrive en erklæring om, at de ikke kunne gøre krav på stats-autorisation – selv ved fuldførelse af deres uddannelse. Ved afslutningen af uddannelsen i april 1954 opfordrede Eli Magnussen de mandlige dimittender til at indsende ansøgning om autorisation til Sundhedsstyrelsen, på trods af manglende lovhjemmel. Om dette husker Anders Christian Jensen:

Eli Magnussen, forstanderinden, sagde til os, da vi blev indstillet til autorisation: 'Ja, jeg hedder Eli, og det er jo et drengenavn, og der er aldrig nogen, der har betvivlet, at jeg kunne blive autoriseret – så hvorfor skulle I ikke også kunne blive det?' Det var egentlig meget morsomt (2).

Det er værd at bemærke, at Eli Magnussen også fungerede som tilforordnet sygeplejerske i Sundhedsstyrelsen. Det er således nærliggende at antage, at hun må have haft en vis indflydelse på den administrative proces, som muliggjorde autorisation af de mandlige sygeplejersker, trods gældende juridiske begrænsninger på daværende tidspunkt (3). Der blev også optaget mandlige sygeplejeelever på Rigshospitalets sygeplejeskole i årene efter 1951.

Da de første mandlige sygeplejersker blev værdige, blev eksperimentet omtalt som en succes. Trods dette måtte man år senere erkende, at invasionen af mænd til sygeplejen, ikke skete. Mændene kom derfor aldrig i antal til at løse sygeplejemanglen. Andelen af mænd i sygeplejen har gennem tiden været så begrænset, at det har været vanskeligt at skabe et vedvarende og et synligt mandligt fodfæste i professionen – herunder muligheden for at fungere som rollemodeller for kommende generationer. Når drenge og unge mænd hverken har forbilleder i deres nærmiljø, filmhelte i uniform, eller bliver præsenteret for mandlige sygeplejersker som centrale figurer i populærkulturen og fx computerspil, bliver det mere end vanskeligt at ændre opfattelsen af, at sygepleje også er et attraktiv, meningsfuldt og legitim karrierevalg for mænd.

Hvorfor fokus på mandlige sygeplejersker fra ”Fortiden”?
Desværre er det noget der tyder på, at sygeplejen stadigvæk- mere end 75 år efter de første mænd kom ind i faget, stadigvæk opfattes som et kvindefag. I 2022 kan man fx læse, at daværende og nu afdøde formand for de konservative Søren Paper Poulsen udtaler: Mange ukrainske, kvindelige flygtninge i Danmark er udstyret med et særligt “omsorgsgen” (4).

Flere politikere anklagede da også Pape for at putte kvinder i stereotype kønskasser og glemme sygeplejens faglighed (4). Daværende næstformand hos Fagbevægelsens Hovedorganisation, Nanna Højlund, anklagede Pape for at nedgøre pleje og omsorgsarbejde og glemme, at det er et fag og ikke et gen (4).Undervisere, vejledere, sygeplejersker og personer uden for sundhedssektoren kan ved at få en nuanceret viden om sygeplejens historie være med til at italesætte, at sygeplejen ikke har et køn. I Figur 1 ses fem grunde til, hvorfor en viden om mandlige sygeplejersker fra fortiden, er nødvendig i en nutidig kontekst.

Styrkelse af faglig identitet og historisk bevidsthed
For undervisere og vejledere på sygeplejerskeuddannelsen er det vigtigt at kunne formidle fagets historie på en nuanceret måde. En historieskrivning, der udelader mænd, er ikke bare ufuldstændig – den skabe en ensidig faglig selvforståelse og svække de mandlige sygeplejestuderendes oplevelser af faglig legitimitet. At kende til de første mandlige sygeplejerskers erfaringer giver mulighed for at reflektere kritisk over fagets strukturer og udvikling. Det styrker både faglig stolthed og professionsbevidsthed.

Fremme af ligestilling og mangfoldighed
Manglende viden om mænds rolle i sygeplejen fastholder stereotype forestillinger om, hvem der "hører hjemme" i faget. Vi har alle et ansvar for at arbejde aktivt med køn og diversitet i undervisning og klinisk vejledning. Når mænds tilstedeværelse i sygeplejens historie fremhæves, udfordres traditionelle kønsopfattelser, og der skabes rum for flere måder at være sygeplejerske på – uanset køn og kønsidentitet. Det er en nødvendig forudsætning for et fag, der ønsker at være åbent og inkluderende.

Skabelse af rollemodeller for kommende generationer
For at unge mænd skal kunne se sygeplejen som en mulig karrierevej, kræver det tilgængelige og troværdige rollemodeller. Hvis undervisere og vejledere ikke kender fagets mandlige pionerer eller nutidige mandlige fagpersoner, kan de heller ikke formidle dem videre. Repræsentation er afgørende: man vælger sjældent en vej, man ikke kan se sig selv på. En bevidst historisk formidling kan bidrage til at styrke tilhørsforholdet hos mandlige sygeplejestuderende og på den måde være med til at støtte deres faglige udvikling.

Nedbrydning af samfundsskabte fordomme
Også uden for sundhedsvæsenet lever forestillingen om sygepleje som et feminint erhverv i bedste velgående. Dette har konsekvenser for, hvordan mandlige sygeplejersker mødes af patienter, borgere, kolleger og den brede offentlighed. En bredere samfundsmæssig forståelse af, at mænd historisk har haft en plads i sygeplejen – og stadig har det – kan være med til at nedbryde fordomme og skabe respekt omkring professionen som helhed.

Styrket rekruttering og lyst til at blive i faget
Sygeplejefaget står i dag over for store udfordringer med rekruttering og lyst til at blive i faget. At gøre faget mere attraktivt for mænd er ikke blot et spørgsmål om ligestilling – det er en nødvendighed for at sikre fremtidens sundhedsvæsen. Her spiller undervisere på sygeplejeskolerne en nøglerolle: de kan – gennem viden og formidling – bidrage til at synliggøre, at sygepleje er en karrierevej med muligheder for begge køn. Men det kræver, at mænds historiske og faglige bidrag ikke forties eller glemmes.

Udvikling af et kritisk og reflekteret fagmiljø
Endelig giver kendskab til mænds rolle i sygeplejens historie mulighed for at stille spørgsmål ved de normer og værdier, der former faget. Hvorfor blev mænd udelukket fra uddannelsen? Har mænd aldrig været sygeplejersker? En reflekteret tilgang til fagets kønshistorie kan styrke evnen til at udvikle et mere åbent, selvkritisk og fremtidsorienteret fagmiljøer i sygeplejen.

Kønnede forventninger og arbejdsmarkedets opdeling
Det danske arbejdsmarked er blandt de mest kønsopdelte i Europa. Mænd og kvinder er i høj grad beskæftiget i forskellige sektorer og brancher, og denne opdeling manifesterer sig allerede i de unges uddannelsesvalg. Kvinder vælger i overvejende grad uddannelser inden for omsorg, sundhed og pædagogik, mens mænd typisk vælger fagområder som mekanik, byggeri og industri (5). Sygeplejefaget illustrerer denne kønsopdeling tydeligt. Selvom mænd i Danmark siden 1951 fik mulighed for at blive sygeplejersker, så udgør mænd kun omkring 4,5 % af de autoriserede sygeplejersker i Danmark i dag, og kun cirka 9 % af de studerende på sygeplejerskeuddannelsen er mænd (6).

På trods af øget samfundsmæssig opmærksomhed på ligestilling og diversitet, fastholdes sygepleje ofte fortsat i den offentlige bevidsthed som et "kvindefag" – en opfattelse, der reproduceres blandt både unge, uddannelsesvejledere og i medierne (7,8). Dette vidner om, at traditionelle kønsstereotyper stadig har betydelig indflydelse på, hvordan bestemte erhverv forstås og værdisættes. Forskning viser, at mænd i sygeplejen ofte møder kønnede forventninger og må legitimere deres valg af fag og tilstedeværelse i professionen (9–13). Samtidig udgør fraværet af mandlige rollemodeller en barriere for både rekruttering og fastholdelse af mænd i sygeplejen.

Når et fag domineres af ét køn, anvender kønsforskningen ofte begrebet kønsmærke til at beskrive den kulturelle forestilling om, at bestemte professioner passer bedre til det ene køn end det andet. Et fag med et tydeligt kønsmærke er ikke kun formet af nutidige normer, men også af historiske og sociale betingelser, som har bidraget til at cementere kønsspecifikke arbejdsdelinger. Dog er sådanne forestillinger ikke statiske – de kan forandres over tid, i takt med skiftende samfundsforhold og kulturelle værdier.

Metode
For at opnå en dybere forståelse af mandlige sygeplejerskers oplevelser i Danmark efter deres første indtræden i sygeplejefaget, gennemførte vi derfor en undersøgelse ved anvendelse af en mixed methods tilgang. Undersøgelsen blev tilrettelagt som et Convergent Mixed Methods-design (13), hvor kvalitative og kvantitative data blev indsamlet parallelt. Formålet var at opnå en helhedsorienteret og dybdegående forståelse af de første generationer af mandlige sygeplejer-skers erfaringer i Danmark. Alle autoriserede sundhedspersoner i Danmark er registreret i Autorisationsregistret, som indeholder oplysninger om 19 sundhedsfaglige professioner, herunder sygeplejersker. Her er det er muligt at søge på faggrupper, men ikke på køn.

Ud fra fornavn blev der identificeret 320 mandlige sygeplejersker der fik autorisation i Danmark i 1979 eller før. Grunden til at der blev afgrænset til mandlige sygeplejersker uddannet i perioden 1951-1979 er, at perioden ellers ville blive for heterogen, da der i 1979 kom en ændring i uddannelsen (14), hvorfor det var oplagt at sætte grænsen her. Ud af 320 identificerede mandlige sygeplejersker lykkes det via krak at få telefonnummer på 172. Der blev sendt en sms med et link til en spørgeskemaundersøgelse, hvor deltagerne kunne læse mere og vælge at deltage anonymt. Ud af de 172 kontaktede personer, blev der returneret 49 udfyldte spørgeskemaer, hvilket giver en svarprocent på 28,5 %. Informanterne var overvejende uddannet i 1970’erne og repræsenterede en geografisk spredning af sygeplejeskoler i Danmark. Det var dog sygeplejeskolen på Bispebjerg Hospital, som var den skole, hvor de fleste af informanterne kom fra (8 i alt).

Undersøgelsen tog afsæt i tre overordnede tematiserende forskningsspørgsmål:

1. Hvad motiverede mænd til at søge sygeplejerskeuddannelsen?
2. Hvordan har køn haft indflydelse på mænds uddannelsestid og karriere som sygeplejerske?
3. Hvilken videreuddannelse og karriereforløb fik mandlige sygeplejersker?

Disse temaer er udvalgt med henblik på at belyse centrale aspekter af mænds tilstedeværelse, trivsel og udviklingsmuligheder i et kvindedomineret fag.

Dataindsamling og analyse
Data til undersøgelsen blev indsamlet via et online spørgeskema, der indeholdt både lukkede (kvantitative) og åbne (kvalitative) spørgsmål. Spørgeskemaet omfattede 13 spørgsmål som kan ses i Tabel 1, hvor især spørgsmålene om motivation, kønsindflydelse, videreuddannelse og karriereforløb var centrale.

Data blev analyseret med en mixed methods tilgang, hvor kvantitative data blev behandlet deskriptivt med henblik på at identificere fordeling af svar, mønstre og tendenser. Formålet var at opnå et overblik over respondenternes baggrund og erfaringer i forhold til de fire hovedtemaer. De kvalitative data blev meningskondenseret (16). Først blev alle besvarelser læst grundigt igennem for at opnå en helhedsforståelse. Dernæst blev meningsbærende enheder identificeret og kodet. Koderne blev herefter organiseret i overordnede temaer, som afspejlede fælles erfaringer og fortolkninger på tværs af informanterne.

Denne tilgang muliggjorde en nuanceret indsigt i mændenes oplevelser af både barrierer og drivkræfter i deres møde med sygeplejefaget. De kvalitative og kvantitative analyser blev integreret i en samlet analyse (joint displays), hvor der blev udviklet metainferens – dvs. overordnede fortolkninger, der trækker på både kvalitative og kvantitative mønstre (14). Denne tilgang blev valgt for at kunne belyse både udbredelsen af centrale fænomener (fx videreuddannelse og karrierevalg) og de personlige betydninger og oplevelser, som mændene tillægger deres karrierevalg og kønnede position i faget. Det matcher artiklens forskningsspørgsmål, der netop søger at koble motiver, kønserfaringer og karriereforløb.

Etiske overvejelser
Undersøgelsen er vurderet af den regionale videnskabsetiske komité (F-24053950). Deltagelse var frivillig og baseret på skriftligt informeret samtykke. Informanterne blev informeret om formålet med projektet og gjort opmærksomme på, at de til enhver tid kunne trække sig uden konsekvenser. Alle data er anonymiseret og behandlet i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning (17). Kontaktoplysninger på forskerne blev oplyst, og informanterne havde mulighed for at stille opklarende spørgsmål før og efter deres deltagelse. Dette var der enkelte af informanterne, der gjorde.

Resultater
Resultaterne er opbygget og præsenteret ud fra de tre tematiserede forskningsspørgsmål, som udgør undersøgelsens centrale ramme.

Tema 1. Mænds motivation for at søge sygeplejerskeuddannelsen
Det første tema handler om, hvad der motiverede mænd uddannet som sygeplejersker før 1979, til at tage uddannelsen som sygeplejerske. Tabel 2 viser at mænd har en mangfoldighed af motiver for at søge ind på uddannelsen. Kun et fåtal har haft en klar ambition om at blive sygeplejersker fra en tidlig alder. I stedet har rollemodeller i familien eller tilfældige erfaringer med pleje været afgørende faktorer, der har ledt dem til sygeplejefaget.

Tema 2. Hvordan har køn haft indflydelse på mænds uddannelsestid og karriere som sygeplejerske?
Det andet spørgsmål handler om, hvordan mandlige sygeplejersker uddannet før 1979 oplever, at deres køn har haft en vigtig betydning for deres karrierer som sygeplejerske. Tabel 3 viser, at mændene i nærværende undersøgelse ikke er helt enige om, hvorvidt deres køn, har spillet en rolle i sygeplejen eller ej.

Tema 3. Hvilken videreuddannelse og karriereforløb fik mandlige sygeplejersker?
Det tredje spørgsmål handler om mændenes videreuddannelse og karriere. Tabel 4 viser, at mandlige sygeplejersker ofte opnår ledererfaring og forfølger specialiserede eller videregående uddannelser i løbet af deres karriere.

Diskussion
Historie er ikke blot en objektiv gennemgang af fortidens begivenheder, men en aktiv og dynamisk proces, hvor samfundet fortolker og forhandler sin identitet og forståelse af nutiden (18). Maurice Halbwachs’ teori om kollektiv hukommelse kan anvendes som et analytisk redskab til at belyse, hvordan kønsmæssige forestillinger opstår og opretholdes i professioner som sygepleje. Ifølge Halbwachs (1992) er hukommelse ikke udelukkende individuel, men i høj grad forankret i sociale og kollektive sammenhænge. Individers erindringer formes af de grupper, de er en del af, og af de sociale rammer, der bestemmer, hvad der huskes, og hvordan fortiden fortolkes.

I forhold til sygeplejefaget kan man argumentere for, at der eksisterer en kollektiv hukommelse, hvori sygeplejen historisk forbindes med kvindelighed og omsorg. Denne forestilling er blandt andet blevet formet gennem centrale skikkelser som Florence Nightingale og gennem den rolle, kvinder traditionelt har haft i omsorgsarbejde. Sådanne kollektive forestillinger har bl.a. bidraget til, at sygeplejersken i mange sammenhænge forstås som en kvindelig figur – både kulturelt og institutionelt (20).

For mænd, der arbejder som sygeplejersker, kan denne kollektive opfattelse medføre, at de i nogle situationer oplever at afvige fra den gængse forestilling om fagets identitet. Dette kan komme til udtryk i forventninger til deres arbejdsopgaver, sociale roller på arbejdspladsen og oplevelsen af fagligt tilhørsforhold. Samtidig må det understreges, at Halbwachs’ teori også rummer en forståelse af kollektiv hukommelse som foranderlig. Den kollektive erindring er ikke fastlåst, men kan udvikle sig i takt med samfundsmæssige og faglige forandringer. Med øget fokus på kønsmæssig mangfoldighed og ligestilling kan der ske en gradvis udvidelse af de kollektive forestillinger om, hvem der kan indgå i sygeplejefaget, og hvordan forskellige køn repræsenteres.

Historie som identitetsskabende og normdannende
Undervisning i sygeplejens historie spiller en dobbelt rolle: Den formidler viden om fagets udvikling og traditioner (en informativ funktion), men den er også med til at forme normer og forestillinger om, hvem der "passer ind" i faget (en normativ funktion). Dette kan forstås i lyset af Michel Foucaults teori om forholdet mellem viden og magt (21). Ifølge Foucault er viden aldrig neutral – den er tæt forbundet med magt, fordi den skaber rammerne for, hvad der anses for sandt, vigtigt eller normalt i et samfund eller et fagligt felt (21).

Hvis undervisningen i sygeplejens historie primært fokuserer på kvindelige skikkelser og traditioner, og samtidig udelader eller nedtoner mænds historiske tilstedeværelse i faget, skabes en bestemt fortælling om, at sygepleje i sin kerne er et kvindefag. Dette kan føre til en reproduktion af kønsstereotyper, hvor omsorg, empati og pleje forbindes med det feminine, mens det maskuline forbindes med teknologi, ledelse eller fravær. På den måde er undervisningen ikke blot en neutral formidling af historiske fakta, men en aktiv del af en identitetsskabende proces, hvor visse roller og positioner bliver mere synlige og legitime end andre.

Denne form for historiefortælling kan have konsekvenser for begge køn. For kvinder kan det fastholde forventningen om, at deres faglige værdi primært ligger i klassiske omsorgsroller. For mænd kan det skabe en oplevelse af at være "anderledes" eller "uden for normen", hvilket kan påvirke deres faglige selvtillid og tilhørsforhold. En ensidig historiefortælling kan derfor begrænse sygeplejestuderendes mulighed for at udvikle en mangfoldig og personlig professionsidentitet, der rummer både kønsmæssig og faglig variation. Derfor er det vigtigt, at undervisningen i sygeplejens historie tilrettelægges med blik for repræsentation og inklusion, hvor både mænds og kvinders bidrag bliver anerkendt. Det kan bidrage til at udvide forståelsen af, hvad det vil sige at være sygeplejerske, og åbne op for, at flere studerende – uanset køn og kønsidentitet – kan se sig selv i faget.

Konklusion
Artiklen har belyst, hvordan mænds valg af sygeplejerskeuddannelsen historisk er formet af en kompleks sammensætning af personlige erfaringer, social påvirkning og tidligere erhvervserfaring. Særligt rollemodeller og tidlig kontakt med sundhedssektoren fremstår som afgørende faktorer for at legitimere sygepleje som en mulig og meningsfuld karrierevej for mænd. Kønsdimensionen fremstår som en ambivalent faktor i mænds uddannelses- og arbejdsliv. På den ene side møder mange mænd marginalisering og stereotype forestillinger i et kvindedomineret fagmiljø; på den anden side kan netop deres køn åbne døre til hurtigere karrierefremgang og øget synlighed. Denne dobbelthed understreger behovet for inkluderende lærings- og arbejdsmiljøer, hvor begge køns erfaringer og bidrag anerkendes og integreres aktivt.

Videreuddannelse og specialisering fremstår som strategier, mænd har anvendt for at opnå faglig legitimitet og positioneret sig professionelt. Dette afspejler et aktivt arbejde med at navigere i – og til dels udfordre – traditionelle kønsroller i sygeplejen. Samtidig peger vores studie på en vigtig pointe: Manglen på viden og anerkendelse af mandlige sygeplejerskers historiske tilstedeværelse har konsekvenser for nutidens faglige identitets-dannelse. Når mænds bidrag gennem historien overses i undervisning og faglig fortælling, fastholdes sygepleje som et kvindeligt kodet felt. Dette kan begrænse mænds mulighed for at spejle sig i faget og føle fagligt tilhørsforhold. Øget synliggørelse af mænds historiske rolle i sygeplejen er derfor ikke kun et spørgsmål om anerkendelse, men også et redskab til at fremme kønslig diversitet, faglig identifikation og rekruttering i et moderne sundhedsvæsen.

Hvis du vil vide mere

Referencer
1. Nielsen, BFR, Brorholt, G., Pedersen, MK. Mænd i sygeplejen. UC-Viden. 2025.
2. Dansk Sygeplejehistorisk Museum. Interview med Anders Christian Jensen 1992. Dansk Sygeplejehistorisk Museums arkiv reg.nr. 90917A001
3. DSR. Mænd i sygeplejen. https://dsr.dk/sygeplejemuseet/sygeplejehistorie/fagets-historie/mandlige-sygeplejersker/
4. Beskæftigelsesministeriet. Kvinder og mænd på arbejdsmarkedet. 2024.
5. Danske Professionshøjskoler. Fakta om sygeplejerskeuddannelsen. 2024.
6. Nielsen BFR, Brorholt G. Mænd som kritisk masse i sygeplejen. Klinisk Sygepleje. 2024;38(2):105-15. DOI: 10.18261/ks.38.2.4
7. Nielsen BFR, Danbjørg DB, Sølvsten P, Albertsen JR, Brorholt G, Siercke ML, Dietz SM, Evron L. Mænd i sygeplejen er en mangelvare anno 2023. Faglig Ajour. DSR; 2023.
8. Nerges JA, Hofmann L, Garrett L, Morton PG. Male nurses' perceptions of the facilitators and barriers to recruitment, retention, and job satisfaction. Nurse Leader. 2022;20(1):31-6. DOI: 10.1016/j.mnl.2021.08.011
9. Kronsberg S, Bouret JR, Brett AL. Lived experiences of male nurses: dire consequences for the nursing profession. J Nurs Educ Pract. 2028;8(1):46-53. DOI: 10.5430/jnep. v8n1p46
10. Guy M, Hughes KA, Ferris-Day P. Lack of awareness of nursing as a career choice for men: A qualitative descriptive study. J Adv Nurs. 2022;78(12):4190-8. DOI: 10.1111/jan.15402
11. Clifton A, Higman J, Stephenson J, Navarro AR, Welyczko N. The role of universities in attracting male students on to pre-registration nursing programmes: An electronic survey of UK higher education institutions. Nurse Educ Today. 2018; 71:111-5. DOI: 10.1016/j.nedt.2018.09.009
12. Martsolf GR, Gigli K, Case B, Dill J, Dierkes A. Describing the male registered nursing workforce toward increasing male representation in professional nursing. Nurs Outlook. 2023;71(6):102081. DOI: 10.1016/j.outlook.2023.102081
13. Creswell JW, Plano Clark VL. Designing and Conducting Mixed Methods Research. Los Angeles, USA: SAGE; 2018. DOI: 10.1177/1558689816662578
14. Retsinformation. Kgl. Anordning af 1979.
15. Nielsen. BFR. Mænd i sygeplejen. FADL´s forlag, 2025.
16. Kvale S, Brinkmann S. Interview: Introduktion til et håndværk. 2. udgave. København; 2009.
17. Datatilsynet. Regler og vejledning for forskning og statistik [Internet]. Available from: https://www.datatilsynet.dk/regler-og-vejledning/forskning-og-statistik
18. Rüsen J. Historical consciousness: Narrative structure, moral function, and ontogenetic development. In: Rüsen J, editor. Towards a theory of historical consciousness. New York: Berghahn Books; 2005. p. 11–30.
19. Halbwachs M. On collective memory. Chicago: University of Chicago Press; 1992.
20. Evans J. Men nurses: a historical and feminist perspective. Journal of Advanced Nursing. 2004;47(3):321-8.
21. Foucault M. Discipline and punish: The birth of the prison. New York: Pantheon

Artiklen er publiceret som 'Open Access'