Donation efter cirkulatorisk død – sygepleje i et krydsfelt mellem omsorg og organisering

Julie Nellemose Nielsen 1 Victoria Helene Lærkner Andersen 2 Charlotte Nielsen 3

1 Sygeplejerske, intensivafsnit for voksne, Odense Universitetshospital
2 Sygeplejerske, intensivafsnit for hjerte-, lunge- og karkirurgi, Odense Universitetshospital
3 1.Cand. cur., postdoc, klinisk forsker, Kæbekirurgisk afdeling og plastikkirurgisk forskningsenhed, Odense Universitetshospital. Sundhedsvidenskabelig Fakultet, Klinisk Institut, Syddansk Universitet

Resumé

Baggrund.
Da donation efter cirkulatorisk død (DCD) blev en mulighed i 2023, findes der kun begrænset viden om at yde sygepleje i et DCD-forløb i Danmark.
Formål.
At opnå viden om at skulle udøve sygepleje i et DCD-forløb, hvilket kan anvendes i forhold til udvikling af patientforløbet ved DCD.
Undersøgelsesspørgsmål.
Hvilke forventninger og overvejelser har sygeplejersker i relation til at pleje og yde omsorg for patienter og pårørende under DCD-forløbet på intensiv afdeling?
Metode.
Ud fra en fænomenologisk-hermeneutisk tilgang blev der gennemført kvalitative, semistrukturerede interviews med fire sygeplejersker. Data blev analyseret ud fra en analysetilgang inspireret af Ricoeur.
Fund.
Analysen ledte frem til fire temaer. 1: En udfordret balance mellem omsorg og organisatorisk ramme 2: En vedvarende støtte og information til pårørende 3: En fastlagt timing af en meningsfuld død og 4: En begribelig død forud for organdonation.
Konklusion.
Sygepleje i et DCD-forløb kan ses i et krydsfelt mellem system- og livsverden, hvor balancen mellem livsverden og systemverden forskydes til fordel for systemverdens tænkning, fordi sygeplejerskerne skal leve op til fastsatte rammer som begrænser sygeplejen. Der kan i DCD-forløbet være modsatrettede etiske perspektiver, hvis patienten ikke dør indenfor de tre timer, hvor sygeplejersken har forventninger til at sygeplejen til patienten vil blive overset, for at få et vellykket forløb.