Donation efter cirkulatorisk død – sygepleje i et krydsfelt mellem omsorg og organisering

Resumé
Baggrund.
Da donation efter cirkulatorisk død (DCD) blev en mulighed i 2023, findes der kun begrænset viden om at yde sygepleje i et DCD-forløb i Danmark.
Formål.
At opnå viden om at skulle udøve sygepleje i et DCD-forløb, hvilket kan anvendes i forhold til udvikling af patientforløbet ved DCD.
Undersøgelsesspørgsmål.
Hvilke forventninger og overvejelser har sygeplejersker i relation til at pleje og yde omsorg for patienter og pårørende under DCD-forløbet på intensiv afdeling?
Metode.
Ud fra en fænomenologisk-hermeneutisk tilgang blev der gennemført kvalitative, semistrukturerede interviews med fire sygeplejersker. Data blev analyseret ud fra en analysetilgang inspireret af Ricoeur.
Fund.
Analysen ledte frem til fire temaer. 1: En udfordret balance mellem omsorg og organisatorisk ramme 2: En vedvarende støtte og information til pårørende 3: En fastlagt timing af en meningsfuld død og 4: En begribelig død forud for organdonation.
Konklusion.
Sygepleje i et DCD-forløb kan ses i et krydsfelt mellem system- og livsverden, hvor balancen mellem livsverden og systemverden forskydes til fordel for systemverdens tænkning, fordi sygeplejerskerne skal leve op til fastsatte rammer som begrænser sygeplejen. Der kan i DCD-forløbet være modsatrettede etiske perspektiver, hvis patienten ikke dør indenfor de tre timer, hvor sygeplejersken har forventninger til at sygeplejen til patienten vil blive overset, for at få et vellykket forløb.

English abstract

Donation after circulatory death – nursing in the intersection between care and organisation

Background
Since donation after circulatory death (DCD) only became possible in Denmark in 2023, there is still limited knowledge about providing nursing care in a DCD trajectory.
Aim
To gain insight into what it means for nurses to provide care in a DCD trajectory, in order to inform the development of DCD patient pathways.
Research question
What expectations and considerations do nurses have regarding caring for patients and relatives during a DCD trajectory in the intensive care unit?
Method
Using a phenomenological–hermeneutic approach, four nurses were interviewed using qualitative, semi-structured interviews. The data were analysed using an analytical approach inspired by Ricoeur.
Findings
The analysis resulted in four themes: 1) A challenged balance between care and organisational framework, 2) Ongoing support and information for relatives, 3) A predetermined timing of a meaningful death, and 4) A comprehensible death prior to organ donation.
Conclusion
Nursing in a DCD trajectory can be understood as taking place in a tension between system world and life world. The balance is shifted towards the system world because nurses must comply with fixed organisational requirements that constrain care. Ethical tensions may arise if the patient does not die within the three‑hour time frame, as nurses fear that the patient’s ongoing care will be overshadowed in the pursuit of a “successful” DCD process.

Keywords: Donation after circulatory death (DCD), intensive care nursing, ethics, organ donation, phenomenological–hermeneutic interviews