Annonce

Verdens vigtigste arbejde – livline til dig, der arbejder i demens- og ældrepleje

Verdens vigtigste arbejde – livline til dig, der arbejder i demens- og ældrepleje

Verdens vigtigste arbejde – livline til dig, der arbejder i demens- og ældrepleje
Dorthe Boss Kyhn og Anneke Dapper-Skaaning
Frydenlund Forlag, 2025
259 sider, 299,95 kr.

Af Jannie Sternberg, udviklingssygeplejerske, Jægersborghave Plejeboliger, Gentofte Kommune

Bogen ”Verdens vigtigste arbejde” rammer ned i en virkelighed, hvor ældre- og demensplejen stadig bærer præg af både pandemiens efterdønninger og en offentlig debat præget af negativ omtale – ikke mindst efter TV2 dokumentaren ”Plejehjemmene bag facaden”. Med en kombination af praksisnære fortællinger og faglige refleksioner søger bogen at genoprette balancen i fortællingen om omsorgsarbejdet. Det gør den både vedkommende og relevant – også for os sygeplejersker.

Bogens struktur veksler mellem fortællinger fra mennesker, der arbejder i eller har erfaring med ældreplejen, og forfatternes refleksioner. Det giver bogen en særlig rytme og autenticitet. Den er let at læse, og det kan måske snyde én til at tro, at den mangler faglig tyngde. Men her viser kombinationen af journalistisk formidling og psykologisk faglighed sin styrke. Teorier som systemisk narrativ metode og perspektivskifte forklares enkelt og jordnært – på en måde der gør dem meget praksisnære. Som sygeplejerske oplever jeg, at det netop er i denne form, jeg kan bringe faglige pointer videre i undervisning og vejledning af social- og sundhedsmedarbejdere. Her bliver bogen en konkret støtte i den opgave, vi som sygeplejersker ofte står i: at skabe refleksion og faglig udvikling i det tværfaglige samarbejde.

Et stærkt tema i bogen er netop de store krav det stiller til en medarbejder at kunne arbejde med professionelle relationer. En leder beskriver sit skifte fra hospital til plejehjem og de udfordringer, det medførte – særligt i mødet med medarbejdere, der ikke altid var trænet i at reflektere og se tingene fra flere vinkler. Det bliver tydeligt, at det kræver både indsigt og mod at være professionel i omsorgens nære relationer.

Bogen vover også at stille det centrale spørgsmål: Skal vi som samfund have flere medarbejdere uden de rette kompetencer – eller færre med dem? Det er et dilemma, som både ledere, politikere og fagpersoner er nødt til at forholde sig til. ”Verdens vigtigste arbejde” bidrager ikke med lette løsninger – men med nødvendige refleksioner.

Der er både tale om en letlæst og stærkt fagligt funderet bog, der formår at bringe både hverdagsliv og høj faglighed i spil. Et vigtigt bidrag til diskussionen om fremtidens ældrepleje – som med fordel kan læses af alle sygeplejersker og andre som har berøring med demens- og ældreområdet.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse offentliggøres ikke. Påkrævede felter er markeret *

Scroll to Top
Størrelsesguide/Måleskema
Alle mål er angivet i cm.
Dame t-shirt
S
M
L
XL
Brystvidde
86
92
100
108
Taljevidde
69
74
80
86
Hoftevidde
95
100
106
112
Herre t-shirt
S
M
L
XL
Brystvidde
90
96
104
112
Skjorter
37/38
39/40
41/42
43/44
Livvidde
80
85
91
97