Sygeplejerskers trivsel i en akutmodtagelse -hvad er betydningsfuldt? Narrative interviews og deltagerobservationer

Resumé
Formål
At undersøge sygeplejerskers meningsskabelsesprocesser og belyse elementer, der kan have betydning for sygeplejerskers trivsel i en arbejdspraksis præget af forandringer

Baggrund
Sundhedsvæsenet er under konstant forandring, hvilket sygeplejerskerne løbende skal navigere i. Tidligere studier viser, at forandringer har en negativ indvirkning på medarbejdernes trivsel.

Metode
Designet af den kvalitative undersøgelse omfattede et semistruktureret interview med to oversygeplejersker, fire narrative interviews med fire sygeplejersker samt deltagerobservationer i Akutmodtagelsen.

Resultater
Følgende faktorer viste sig at være særligt betydningsfulde for sygeplejerskers trivsel i arbejdslivet: identitet som sygeplejerske, kollegaer, kommunikation og støtte fra ledelsen samt indflydelse i arbejdet.

Konklusion
Der findes ikke et entydigt svar på, hvad der kan have betydning for sygeplejerskers oplevelse af trivsel. Åbne dialoger om forandringer og trivsel kan være med til at undgå en fastlåst fortælling, hvad enten den er positiv eller negativ. Åbenhed for sygeplejerskernes varierende meningsskabelsesprocesser synes at være vigtigt. Meningsskabelse er en kontinuerlig proces, og vedvarende dialoger om forandringer og trivsel er derfor vigtige. Trivsel synes at være en kollektiv konstruktion skabt gennem fælles fortællinger og sociale interaktioner.

Nøgleord: Sygeplejersker, Akutmodtagelsen, trivsel, organisatoriske forandringer, narrativ analyse, meningsskabelse, socialkonstruktionisme, Organisationspsykologi.

English abstract

Nurses’ wellbeing in an emergency department – what matters? Narrative interviews and participant observations

Aim
To explore nurses’ meaning-making processes and identify elements that may influence their wellbeing in a work practice characterised by continual change.
Background
The healthcare system is in constant transformation, which nurses must continuously navigate. Previous studies show that organisational changes can have a negative impact on staff wellbeing.
Method
The qualitative study design included a semi-structured interview with two head nurses, four narrative interviews with four nurses, and participant observations in the Emergency Department.
Results
The following factors were found to be particularly important for nurses’ wellbeing at work: professional identity as a nurse, colleagues, communication and support from management, and influence over their work.
Conclusion
There is no single, definitive answer to what shapes nurses’ experience of wellbeing. Open dialogues about change and wellbeing may help to avoid fixed narratives, whether positive or negative, and openness to nurses’ varying meaning-making processes appears essential. Meaning-making is an ongoing process, and sustained dialogue about change and wellbeing is therefore important; wellbeing seems to be a collective construction created through shared narratives and social interaction.

Keywords: Nurses, emergency department, wellbeing, organisational change, narrative analysis, meaning-making, social constructionism, organisational psychology.