“Børn er underlige, vidunderlige, forunderlige”.
Simon Wilbrandt er psykolog og arbejder som supervisor og oplægsholder på skole- og (særligt) specialområdet. Han arbejder bl.a. for at give fagpersoner omkring børnene viden og redskaber til at nå frem til, hvad der står i vejen for at børn kan lykkes – både i barnet selv og i de situationer og krav vi stiller. Han har tit tænkt på, hvor meget fantastisk viden der er om børns udvikling og trivsel på specialområdet. Og det meste af den er universel og kunne gavne alle børn. Derfor har han startet podcasten ’Forunderlige Børn’ – en podcast om børns trivsel, udvikling og opvækst. Det har han gjort, fordi han gerne vil skabe et sted, hvor alle, både forældre, lærere, pædagoger, bedsteforældre, psykologer osv., kan blive inspireret til, hvordan vi giver børn den bedste start på livet.






