Hjerterehabiliteringen er det vaklende ben i en ellers succesfuld hjerte-kar-behandling. Det kan man læse ud af i Sundhedsstyrelsens rapport ’Hjerteopfølgning.’ Der er blandt andet et udtalt behov for en styrkelse af samarbejdet på tværs af sektorerne.
En opgave, som er vanskelig at orkestrere, men helt nødvendig for ikke at tabe patienterne i overgangene, fastslår formanden for Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase i et interviem med Maiken Skeem Kardiologisk Tidskrift.
”Vi er fantastisk gode til at behandle akutte blodpropper i hjertet, og langt de fleste overlever. Men det betyder også, at vi står overfor et voksende antal kroniske hjertepatienter. De patienter er i meget høj risiko for at få endnu et ’event,’ hvis ikke de modtager den opfølgende forebyggende behandling og rehabilitering.” Sådan sagde Ann Bovin, kardiolog ved Sygehus Lillebælt, Vejle og siden 2022 også formand for DHRD som en indledende kommentar til Sundhedsstyrelsens nyeste rapport om Hjerteopfølgning (december 2024).
Det er ord, som hun også i begyndelsen af 2024 fremførte i en artikel i Kardiologisk Tidsskrift. Hun ønsker at understrege vigtigheden af, at vi i stigende grad omstiller vores sundhedsvæsen fra et primært fokus på at overleve til i stigende omfang også at favne rehabiliteringen, som lader meget tilbage at ønske.
I Sundhedsstyrelsens rapport viste data for deltagelse i hjerterehabiliteringen et fald til 47,2 procent. Andelen var højest i 2020, hvor den nåede op på 53,8 procent på landsplan. Standarden er sat til 70 procent. De bekymrende tal i rapporten baseres på data indrapporteret til DHRD i perioden 1. juni 2022 til 31. december 2022 (syv måneder).
Det var altså ifølge rapporten færre end halvdelen af de patienter, der på baggrund af deres hjertesygdom vurderes at have et rehabiliteringsbehov, der faktisk deltog i ambulant efterbehandling.
