
Endometriose – den usynlige sygdom
Af Line Trier Friis og Mathilde Meedom Hermansen, stiftere af HormoneHealthdk
Resume: Endometriose er en kronisk sygdom, hvor livmoderslimhindevæv vokser uden for livmoderen, hvilket kan forårsage smerter, inflammation og fertilitetsproblemer. Diagnosen forsinkes ofte på grund af manglende viden og ressourcer, og sygdommen koster samfundet betydelige beløb i tabt arbejdsfortjeneste. Kvinder med endometriose er mere i kontakt med sundhedsvæsnet og mister i gennemsnit 11 produktive arbejdstimer om ugen.
Endometriose er en kronisk og smertefuld sygdom, der kun rammer kvinder. Det væv, der vokser i livmoderslimhinden, vokser uden for livmoderen – fx på æggestokke, bughinden, tarme eller blæren. Herunder kan du se en illustration med eksempler på lokation af endometriose-væv kan se ud:

Endometriose medfører flere problemer
Hormonelle ændringer fx i forbindelse med menstruation kan give kraftige smerter og inflammation. Det unormale væv kan danne arvæv og sammenvoksninger med fx tarmen, hvilket kan give smerter og i nogle tilfælde behov for operation. Derudover kan fertiliteten kan blive påvirket, da der ikke er gunstige forhold omkring æggestokke- og leder til en graviditet. Og endelig oplever mange kvinder smerter i forbindelse med sex.
Mellem 10-20 % af kvinder i den fertile alder har sygdommen, hvilket svarer til omkring 130.000, men det anslås, at kun 2% har fået konstateret sygdommen. Sidste år viste et dansk studie, at kvinder med endometriose er mere i kontakt med sundhedsvæsnet end gennemsnittet af befolkningen, og at der kan gå op til ti år før de får stillet diagnosen.
Tre årsager til sen diagnosticering:
- Patients delay – Udsagn som “Det er normalt at have smerter ved menstruation”, kan få betydning for, at man som kvinde ikke handler på symptomerne
- Doctors delay – Sundhedsfaglige mangler viden og har derfor vanskeligt at genkende symptomer. Det kan føre til undersøgelse af andre lidelser.
- Systems delay – Man mangler specialiserede teams og derudover underprioriteres lidelsen som følge af få ressourcer.
Kvinder med endometriose mister i gennemsnit 11 produktive arbejdstimer om ugen, viser et internationalt studie. Det vurderes, at sygdommen koster den danske stat seks milliarder kroner om året, alene i tabt arbejdsfortjeneste, når kvinderne bliver hjemme på grund af smerter.
“Det er endometriosens tid,” siger forskere om sygdommen, der i mange år har levet et liv i skyggen. Trine Bartholdy er innovationschef hos BioInnovation Institute, et nonprofitinstitut finansieret af Novo Nordisk Fonden, hvor de lige nu hjælper startups med at udvikle deres idéer og forskning inden for kvindesygdomme.
Vi håber du har fået mere viden om endometriose og er blevet nysgerrig på at vide mere. For mere indhold som dette, følg med her på sygeplejevidenskab samt på @hormonehealthdk instagram: https://www.instagram.com/hormonehealthdk/ og LinkedIn profil: https://www.linkedin.com/company/105738448/
Kilde
Kirschner, B., 2024. Endometriose [Online]. Tilgængelig fra: https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/kvindesygdomme/sygdomme/oevrige-sygdomme/endometriose/ [Lokaliseret 11-02-2025]
Endometriose fællesskabets podcast, u. å. [Online]. Tilgængelig fra: https://www.endo.dk/til-dig/podcast/ [Lokaliseret 11-02-2025]
Normann, E., 2024. Sygdommen blev kaldt “en del af at være kvinde”. Nu taler forskere om et gennembrud [Online]. Zetland, 31. juli. Tilgængelig fra: https://www.zetland.dk/historie/sop0WzWB-aeWlKAnJ-6bced








