Forskningsenheden IMPACT- Research & Care har udgivet en rapport som samler COVID-forskningsresultaterene fra 20 studier.
Forordet til rapporten er skrevet af, forskningsleder, professor, sygeplejerske Selina Kikkenborg Berg.
Forskere stod sammen på tværs, da stormen rasede
Af Selina Kikkenborg Berg
2020 blev et anderledes år for forskning og for forskere i sundhedsvæsenet. COVID-19-pandemien blev en forandringsfacilitator for forskning. I forskningsenheden IMPACT på Rigshospitalet blev de eksisterende projekter skruet ned, for der var nye krav til ophold og aktivitet på hospitalet. Det muliggjorde det, vi alle havde lyst til, nemlig at bidrage til ny viden om de sundhedsmæssige, sociale og samfundsmæssige betydninger af pandemien. Novo Nordisk Fonden efterlyste COVID-projekter, og vi søgte et mindre beløb for at undersøge, hvilken betydning COVID-19 havde for de første smittede i Danmark. Hvordan oplevede man test, smitterisiko, selvregulerende sundhedsadfærd, at arbejde i front og at være leder i sundhedsvæsenet igennem pandemien?
Disse og flere andre perspektiver undersøgte vi. De nødvendige tilladelser blev behandlet med rekordhastighed. Man kan sige, at forskningens maraton-lignende natur blev forandret til 800-meterløbets noget hurtigere dynamik. En gruppe på otte forskere fra Hjertecentret interviewede hjemmefra og mødtes med afstand for at foretage analyser. Vi kunne rykke hurtigt, og vores forskning fik stor medieomtale, fordi den var oplysende i ’real time’. Vi brugte vores kompetencer og professionelle metodik på et nyt – og for alle ukendt – område.
Det kom der ni videnskabelige artikler ud af. Selv blev jeg tiltagende interesseret i, hvordan pandemien påvirkede børn og unge. Den dominerende fortælling var, at de ikke var så påvirkede, men der var også andre fortællinger. Det var fortællinger om børn, som havde svært ved at komme sig efter smitte, og børn, som mistrivedes under lockdown. Da man begyndte at tilbyde mRNA-vaccine til børn og unge, var nogle forælde bekymrede over de nye vaccinemetoder. Samtidig var der pres fra samfundet for at opnå masseimmunitet.
Jeg så en mulighed for at bruge en af vores forskningsenheds andre store kompetencer, survey og registerforskning, til at undersøge børn og unges symptomer, trivsel og konsekvenser af vaccinen. A.P. Møller Fonden behandlede vores ansøgning inden for få uger, og vi fik en større bevilling. Jeg rakte ud til både nye og kendte samarbejdspartnere, og der var stor velvilje til samarbejde og et fælles ønske om at producere viden til gavn for børn, unge, familier og myndigheder. Holdet bestod af sygeplejersker og læger inden for pædiatri, infektionsmedicin og kardiologi, statistikere og epidemiologer. Vi lånte medarbejdere fra Statens Institut for Folkesundhed, og vi ansatte nyt personale. På det tidspunkt var det blevet muligt at sende spørgeskemaer ud via e-Boks, og det gjorde det muligt at kontakte 320.000 familier.
Et stort arbejde med mange henvendelser med spørgsmål fra familierne – og også nogle rørende mails, hvor man takkede for at fokusere på børnenes trivsel. Skriveprocesserne blev anderledes. Vi skrev i fællesskab, og publicerings-processerne var under COVID hurtigere end vanligt. Vores arbejde er blevet publiceret bredt, i gode tidsskrifter og med stor international pressebevågenhed. Du kan læse om resultater fra de 20 videnskabelige artikler i rapporten. Jeg er taknemmelig for og stolt af det meningsfulde forskningsarbejde, som vi har udført i et produktivt fællesskab.
