Annonce

Historien bag Women´s Health Initiative (WHI)

Historien bag Women´s Health Initiative (WHI)

Historien bag WHI – studiet der sendte hormonbehandling af kvinder i menopause-transitionen i skammekrogen

Af Line Trier Friis og Mathilde Meedom Hermansen, stiftere af HormoneHealthdk

Resume
WHI-studiet fra 1998 undersøgte hormonterapi* (HRT) hos post-menopausale kvinder*, men blev afbrudt i 2002 på grund af øget risiko for brystkræft. Studiet har skabt frygt for HRT, selvom kritikken af studiet og nyere forskning giver et mere nuanceret billede. Der mangler stadig viden om HRT’s betydning for kvinder i overgangsalderen.

Endelig fik kvinder i menopause-transitionen opmærksomhed i forskningen, da man I 1998 igangsatte man i USA et af de største kliniske forsøg – et RCT-studie under navnet Women´s Health Initiative (WHI). Formålet med studiet var at afdække risici og fordele ved hormonterapi (HRT) hos post-menopausale kvinder ift. forebyggelse af kroniske sygdomme som fx hjerte-kar-sygdomme og kræft. Deltagerne blev delt i to grupper:

Gruppe 1: 16.608 kvinder med en livmoder, som fik østrogen og gestagen eller placebo
Gruppe 2: 10.739 kvinder uden en livmoder, som fik østrogen eller placebo.

I 2002 blev WHI- studiet afbrudt før tid og tiltrak sig hele verdens opmærksomhed, da man i gruppe 1 så en øget risiko for udviklingen af brystkræft. Mange kvinder stoppede over natten deres hormonbehandling som en følge heraf.

WHI-studiet skabte overskrifter verden over, men kritikken af studiet har ikke fået samme opmærksomhed. Her er nogle vigtige kritikpunkter:

  • Udregning af risiko: Journalister rapporterede nogle udregninger af risikoen ved HRT, der kan være misvisende for den enkelte kvinde.
  • Gennemsnitsalder: Deltagerne i WHI-studiet havde en gennemsnitsalder på 63 år, hvilket er meget højere end den gennemsnitlige alder for kvinder i menopause (49 år globalt, 52 år i Danmark).
  • Timing af HRT-behandling: Forskning tyder på, at timingen for opstart af HRT er afgørende og bør påbegyndes inden for 5 år efter menopause for at opnå den mulige beskyttende effekt.

Anvendelsen af HRT er efterfølgende faldet drastisk og er stadig på et lavt niveau. Dette på trods af kritikken af WHI-studiet samt at flere studier har givet et mere nuanceret billede af hormonterapi. WHI har medført frygt for hormonterapi hos både kvinder og sundhedsfaglige. Mere end 20 år efter mangler vi fortsat viden og svar på betydningen HRT-behandlingen af kvinder i menopauseårene. *For mere viden om hormonterapi, henviser vi til: Livsstil, prævention og behandling. *For mere viden om post-menopause, henviser vi til: Peri- og menopause; kend dine symptomer

Vi håber du har fået mere viden om WHI-studiet og er blevet nysgerrig på at vide mere. For mere indhold som dette, følg med her på sygeplejevidenskab samt på @hormonehealthdk instagram: https://www.instagram.com/hormonehealthdk/  og LinkedIn profil: https://www.linkedin.com/company/105738448/

Kilder
Mosconi, L., 2024. The Menopause Brain. New York: Penguin Random House

Writing Group for the Women’s Health Initiative Investigators, 2002. Risks and Benefits of Estrogen Plus Progestin in Healthy Postmenopausal Women. Principal Results From the Women’s Health Initiative Randomized Controlled Trial, JAMA, årg. 288, nr. 3, s. 321–333.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse offentliggøres ikke. Påkrævede felter er markeret *

Scroll to Top
Størrelsesguide/Måleskema
Alle mål er angivet i cm.
Dame t-shirt
S
M
L
XL
Brystvidde
86
92
100
108
Taljevidde
69
74
80
86
Hoftevidde
95
100
106
112
Herre t-shirt
S
M
L
XL
Brystvidde
90
96
104
112
Skjorter
37/38
39/40
41/42
43/44
Livvidde
80
85
91
97