Østergaard SK, Cetin Z, Rasmussen HH, Lærke HN, Holst M, Lauridsen C og Nielsen JL (2024). Modulating the gut microbiota in Crohn’s disease: a pilot study on the impact of a plant-based diet with DNA-based monitoring (2024) Front. Nutr. 11:1502967. doi: 10.3389/fnut.2024.1502967
Introduktion
Patienter med Crohns sygdom (CD) har en kronisk inflammatorisk tarmsygdom, der er kendetegnet ved en ubalanceret og reduceret diversitet i tarmens mikrobiota. Forskning i sygdommen tyder på, at kostændringer kan påvirke mikrobiotaens sammensætning og reducere tarmbetændelse.
Formålet med dette studie var at undersøge, hvordan en plantebaseret kost påvirkede tarmens mikrobiota og markører for inflammation hos CD-patienter. Samtidig blev DNA-sekventering af planterester i fæces anvendt til objektivt at vurdere patienternes adhærence til den planlagte diæt.
Metode
Fjorten patienter med Crohns sygdom gennemførte en 12-ugers intervention med plantebaseret kost. Patienterne udfyldte kostregistreringer, og der blev taget fæces prøver til at identificere planterester ved DNA-sekventering af et gen i kloroplastre (trnL). Fæces blev også anvendt til at bestemme ændringer i mikrobiotaen vha. sekventering af det bakterielle 16S rRNA gen, og inflammationsniveau blev målt med fækal calprotectin.
Resultater
DNA-sekventering viste sig at være et objektivt og præcist værktøj til at vurdere diætadhærence.
I fæcesprøverne blev der fundet 55 plantegener ved DNAsekventering, mens kun 41 blev rapporteret i kostregistreringer, hvilket understreger den højere præcision af DNA-baseret monitorering.
Ved uge 4 havde patienter øget deres planteindtag med 40% (P = 0,032), hvilket blev opretholdt frem til uge 12. Der sås en betydelig ændring i bakteriesammensætningen, herunder en stigning i gavnlige bakterieslægter som Faecalibacterium og Bacteroides, der ofte er underrepræsenterede hos CD-patienter. Samtidig faldt niveauet af inflammationsmarkøren calprotectin fra 472 mg/kg ved baseline til 207 mg/kg efter 12 uger, hvilket indikerer reduceret tarmbetændelse. Derudover sås de største forbedringer hos patienter, der havde lavt planteindtag forud for forsøgets start.
Konklusion
En plantebaseret kost kan fremme tarmens sundhed ved at øge diversiteten af bakterier i tarmen og reducere tarmbetændelse hos CD-patienter. Studiet viser også, at DNA-baserede metoder kan forbedre præcisionen i vurderingen af diætadhærence i kliniske studier. Dog skal det bemærkes at studiet er foretaget på en lille kohorte, hvilket begrænser generaliserbarheden.
Implikationer for praksis
Kostændringer, herunder en plantebaseret kost, kan være et effektivt supplement til behandling af Crohns sygdom. Sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle spiller en vigtig rolle i at støtte patienter i kostomlægninger og DNA-sekventering kan lette registreringer og sikre adhærence gennem objektive monitoreringsværktøjer.
Af Stine Karstenskov Østergaard, Cand. polyt. i bioteknologi, ph.d.-studerende. E-mail: sko@bio.aau.dk