At informere, eller ikke at informere om Venøs TromboEmboli (VTE) – en kvalitativ undersøgelse af kommunikation om VTE mellem sundhedsprofessionelle og patienter med lungekræft
Berggreen, C., Schrøder, J. H., Christensen, T., Szejniuk, W. M., Søgaard, M., Højen, A. A., & Jørgensen, L. (2024). TO INFORM OR NOT TO INFORM about venous thromboembolisms – A qualitative study on communication between healthcare professionals and patients with lung cancer. Thrombosis Research, 243 (May), 1–7. https://doi.org/10.1016/j.thromres.2024.109132
Baggrund
Venøs tromboemboli (VTE) er en af de hyppigste dødsårsager blandt kræftpatienter. På trods af dette viser undersøgelser, at kræftpatienter føler sig utilstrækkeligt informeret om risiko for og symptomer på VTE, hvilket kan vanskeliggøre at identificere symptomer og reagere rettidigt. Patienter med lungekræft er særligt sårbare grundet en høj relativ risiko for at udvikle VTE, og samtidig har mange i denne patientgruppe begrænsede sundhedskompetencer. Denne undersøgelse havde til formål at undersøge lungekræftpatienters behov for information om VTE, og hvordan patienter og sundhedsprofessionelle kommunikerer om VTE.
Metode
Data blev indsamlet via semistrukturerede interviews med patienter med lungekræft og sundhedsprofessionelle, som var læger og sygeplejersker. Alle deltagere (n = 20) blev rekrutteret fra en onkologisk afdeling. Analysen blev udført på en induktiv måde ved hjælp af en Ricoeur-inspireret strategi.
Resultater
Patienterne havde varierende behov for information om VTE. Sundhedsprofessionelle kommunikerede ikke rutinemæssigt om VTE, og VTE havde tendens til at blive lavt prioriteret. Sundhedsprofessionelle kommunikerede om VTE, når patienter udtrykte et behov eller præsenterede symptomer på VTE. Sundhedsprofessionelle udtrykte bekymring for at øge patienternes følelsesmæssige byrde forbundet med kræftsygdommen ved at informere om VTE. Nogle patienter understregede dog vigtigheden af at være mentalt forberedt på potentielle komplikationer.
Konklusion
Undersøgelsen viser, at sundhedsprofessionelle må balancere mellem at informere patienterne tilstrækkeligt om behandling og bivirkninger, men samtidig undgå at bekymre patienterne unødigt. Ansvaret for at initiere kommunikation om VTE må dog ligge hos de sundhedsprofessionelle, da patienterne ikke nødvendigvis ved at de har en øget risiko for udvikling heraf.
Implikationer for praksis
Der er behov for øget fokus på at forbedre kommunikationen om VTE med lungekræftpatienter ved første konsultation. Sundhedsprofessionelle bør tage ansvar for at indlede denne samtale og prioritere den på niveau med sepsis. Yderligere forskning bør undersøge, hvilken information om VTE der er nyttig for patienter, og om kommunikationen forårsager unødig bekymring.
Camilla Berggreen, fuldmægtig hos Nationalt Center for Etik, cand.scient.san.publ. cbe@dketik.dk
Vil du være opdateret med faglig udvikling, forskning og viden, kan du tilmelde dig nyhedsbrev her og måske blive den heldige vinder af månedens T-shirt.
Læs også
