Køn og karriere i akademia – bag facaden

Af Mette Kjerholt, Sygeplejerske, Ph.d., cand.cur. Forskningsleder, Sjællands Universitetshospital, Hæmatologisk Afdeling

Køn og karriere i akademia – bag facaden
Margaretha Järvinen og Nanna Mik-Meyer
Hans Reitzels Forlag, 2024
170 sider, 250 kr.

Bogen er skrevet af to kvindelige professorer, og bogens formål er at ”kaste et kritisk lys på en udvikling, der hænger nøje sammen med intensiverede præstationsmålinger på universiteterne, hvor forskernes reaktion er en form for ”gaming” af systemet – et instrumentelt spil, som mænd behersker bedre end kvinder”.

Gaming i forskning definerer forfatterne som ”strategiske handlinger udført for at opnå forskellige typer af præstationsmål”.
De refererer til at nogle forskere skelner mellem snyd og og gaming, hvor snyd er at ”bryde regler” mens gaming er at ”bøje regler”.
De refererer i den forbindelse også til forskellen mellem akademisk uredelighed og gaming, hvor uredelighed er reguleret gennem retningslinjer og kodekser, hvilket gaming ikke er, og som heller ikke entydigt er defineret som problematiske.

Bogens forfattere afdækker og problematiserer ovenstående, blandt andet også ud fra et kønsaspekt, hvor de gennem både teori, international og national forskning har belæg for at konkludere, at:

kvindelige akademikere/forskere underkendes og nedprioriteres i akademiske sammenhænge og institutioner på mange forskellige måder og niveauer.

Det har bl.a som konsekvens, at det er sværere for kvinder at blive ansat som forskere, at bedrive forskning, at få publiceret sin forskning, og dermed blive anerkendt som dygtige forskere.

For at afdække problemfeltet i en dansk kontekst har forfatterne, i forbindelse med skrivningen af bogen, gennemført 173 interviews med lektorer og professorer, ansat indenfor samfundsvidenskaberne på tre forskellige universiteter i Danmark.

Ud fra det omfattende datamateriale beskriver og argumenterer forfatterne for, at der er mange forskellige dagsordener, både bevidste, ubevidste og skjulte, der er medvirkende til at kvindelige forskere underkendes i de akademiske miljøer:

1. Kvinder påtager sig oftere end mændene serviceopgaver (underviser, vejleder, udvalgsarbejde, administrativt arbejde), hvilket medfører mindre tid til at forske.
2. Kvinder indgår/ deltager ikke i netværk på samme niveau og måde som mænd, som oftest bruger netværk strategisk/instrumentelt med det mål at fremme deres egen karriere – feks ved at vælge hvilke internationale netværk og forskere, de skal indgå i netværk med for at have lettere adgang til at få publiceret deres forskning i videnskabelige tidsskrifter med høj ranking.
3. Mandlige forskere underkender kvinders forskningsmæssige kompetencer – de er af den opfattelse, at mænd er mere forsknings-kompetente.
4. Kvinder forsker oftere indenfor det kvalitative felt, hvilket ikke rankes lige så højt som det kvantitative felt.
5. Kvinder belønnes i ansættelsesøjemed ikke for deres varetagelse af serviceopgaver, men vurderes i høj grad på deres publikationsvirksomhed (som på baggrund af ovenstående, ikke er hverken lige så omfattende eller lige så anerkendt som kvantitativ forskning).

Trods viden om disse uligheder og uhensigtsmæssige vurderingskriterier, foregår de stadig. Årsagerne er ifølge forfatterne:

1. De mandlige forskere argumenterer med undskyldende forklaringer/ legitimeringer med henvisning til faktorer udenfor universitetet (historiske forhold, gamle kønsroller), eller individuelle faktorer ift kvinderne selv (kvinders lave forskningsambitioner eller manglende interesse for konkurrence. De angiver således ikke, at de selv som mænd og forskere er med til at opretholde denne ulighed, eller at der er behov for ændringer i den akademiske verden.
2. De kvindelige forskere er derfor, ifølge de mandlige forskere, selv ”ude om det” da kvinderne bare selv kan vælge at indgå i strategiske, instrumentelle netværk med andre forskerkolleger, som kan bane forskerkarriere-vejen for dem (men som hele bogen afdækker og dokumenterer, ikke løser problemet med uligheder på mange forskellige områder og niveauer).
3. De kvindelige forskere angiver selv, at de ikke udnytter netværk og personer instrumentelt, både af moralske årsager og fordi de ikke ”kender dette spil”. De angiver endvidere korrektheden af, at de oftest påtager sig serviceopgaver, da de er af den opfattelse, at det er et kollektivt ansvar som forsker – også selv om deres mandlige kolleger ikke påtager sig disse opgaver, hvorved antallet af serviceopgaver, som kvinderne påtager sig stiger.
4. Når kvinder ikke er synlige i strategiske/instrumentelle netværk, eller har en omfattende publikationsproduktion i internationale tidsskrifter med høj ranking, er de ikke relevante eller oplagte samarbejdspartnere for mandlige forskere, hvilket også er med til at øge uligheden mellem mandlige og kvindelige forskere.

I forbindelse med udgivelsen af bogen har forfatterne skrevet et debatindlæg i tidsskriftet Altinget, hvor de angiver følgende:
”En stille revolution har fundet sted i den akademiske verden over de sidste to årtier. Det, der engang blev set som et kald for de videnskabeligt nysgerrige og intellektuelt engagerede, er nu også blevet en arena for markedsføring og strategisk netværksarbejde, hvor ekstern funding og publicering i højt rangerede internationale tidsskrifter næsten er den eneste valuta, der tæller”.

De konkluderer følgende:

”Hvis vi fortsat tillader, at publiceringspresset og det strategiske netværksarbejde dominerer, risikerer vi også at undergrave den frie forskning, der er så afgørende for akademias bidrag til samfundet”.

Jeg er helt enig med forfatterne, men vil også tilføje, at ud over ovennævnte undergravning af den frie forskning, er der også den helt fundamentale problematik indenfor akademia, at der er så stor køns-ulighed samt ulighed i forhold til hvilken type forskning, der anerkendes som værende den rigtige og bedste forskning, og så længe denne ulighed også tillades, risikerer vi at undergrave selve forskningens bidrag og betydning for udvikling af vores samfund.

Bogen er et utrolig vigtig bidrag med dens omfattende empiri, som en gang for alle dokumenterer hvad vi som kvindelige forskere har erfaret gennem vores karriere.