Rehabilitering er et af de områder, hvor behovet for sammenhæng bliver tydeligst. Mennesker med funktionsevnenedsættelse kan være i kontakt med hospital, hjemmesygepleje, fysioterapeut, jobcenter og sociale tilbud på samme tid. Hver enkelt indsats kan være af høj kvalitet. Men hvis de arbejder ud fra forskellige mål, og hvis indsatserne ikke spiller sammen med personens hverdagsliv, kan de opleve rehabiliteringsforløbet som usammenhængende. Derfor er spørgsmålet ikke blot, hvordan vi skaber mere sammenhæng, men også hvad der skal hænge sammen. Det skriver Jette Thuesen, lektor, REHPA Videncenter for Rehabilitering og Palliation, Region Syddanmark, et al. i dette debatindlæg.
