
Af Parvin Sølvsteen, lektor, cand. cur., paso@kp.dk Carsten Østergaard, lektor, cand. pharm. Sygeplejerskeuddannelsen, København
Introduktion
Kunstig intelligens (AI) anvendes i stigende grad af sygeplejestuderende i deres forberedelse. Denne artikel præsenterer et didaktisk undervisningsdesign, hvor AI indgår som en eksplicit del af læringsprocessen i undervisningen om sepsis og septisk shock på 5. semester. Formålet var at styrke de studerendes refleksive og kildekritiske brug af AI.
Erfaringerne viser, at AI kan understøtte læring, men at kendskab til faglitteraturen er afgørende for at kunne vurdere kvaliteten af AI-genereret viden. Artiklen peger på behovet for en didaktisk rammesætning af AI som læringsværktøj i sygeplejeuddannelsen.
Baggrund
Brugen af AI blandt studerende er blevet en integreret del af studiehverdagen. I sygeplejerskeuddannelsen ses det, at studerende anvender AI til at generere svar, forklare begreber og strukturere stoffet. Samtidig opleves en udfordring: anvendelsen er ofte ureflekteret og uden tilstrækkelig kildekritik. På den baggrund blev der udviklet et undervisningsdesign, hvor AI ikke blev forbudt, men derimod didaktisk integreret med henblik på at kvalificere brugen.
Undervisningsdesign
Undervisningsforløbet blev gennemført med ca. 35 studerende på 5. semester i faget sygepleje og sygdomslære med fokus på sepsis og septisk shock. De studerende valgte én af tre forberedelsesstrategier:
🔹Ingen forberedelse.
🔹Forberedelse udelukkende med AI.
🔹Forberedelse via pensumlitteratur.
I undervisningen blev grupperne sammensat på tværs af disse strategier. Formålet var at skabe et læringsrum, hvor forskellige tilgange kunne mødes og udfordre hinanden. Arbejdet tog udgangspunkt i en klinisk case og fokuserede på blandt andet:
🔹Symptomer og behandling ved sepsis.
🔹Udvikling af septisk shock.
🔹Klinisk beslutningstagen og sygeplejefaglige interventioner.
Efter gruppearbejdet fulgte en fælles refleksion over både det faglige indhold og erfaringerne med AI. Erfaringer fra undervisningen viste følgende:
🔹AI er effektivt, men ikke et tilstrækkeligt læringsværktøj.
🔹De studerende oplevede, at svar genereret via AI i høj grad lignede det faglige indhold fra pensumlitteraturen.
🔹Erfaringerne peger på, at AI kan fungere som en effektiv støtte til vidensopsamling.
🔹Samtidig blev en væsentlig begrænsning tydelig, at uden kendskab til litteraturen er det vanskeligt at vurdere, om noget mangler eller er misvisende i AI’ens svar.
Betydningen af kontekst og forforståelse
Flere studerende fremhævede, at kvaliteten af AI-svar afhænger af, hvordan man spørger. Det var særligt vigtigt at:
🔹Angive fagligt niveau (fx 5. semester).
🔹Inddrage konkret pensumlitteratur.
🔹Formulere præcise spørgsmål.
AI fungerede bedst, når den blev anvendt som supplement og ikke som erstatning for faglig læsning.
Kildekritik som central kompetence
Et gennemgående fund var behovet for aktiv validering af AI-genereret indhold. De studerende pegede på, at det er nødvendigt at:
🔹Kontrollere AI-svar i originale kilder.
🔹Forholde sig kritisk til indholdet.
🔹Skelne mellem fakta og fortolkning.
Det understreges dermed, at AI ikke reducerer behovet for faglig fordybelse – tværtimod øger det behovet for kritisk refleksion. Understøttelse af både forståelse og faglig dybde ses især i udbytterige strategier.
Læringsstrategier med AI
De mest udbytterige strategier var:
🔹At bruge AI til at skabe overblik og fremhæve hovedpointer.
🔹At kombinere egen besvarelse med efterfølgende AI-feedback.
🔹At arbejde iterativt mellem litteratur og AI.
Diskussion
Resultaterne peger på, at AI har potentiale som et didaktisk redskab i sygeplejerskeuddannelsen. Men potentialet realiseres kun, hvis brugen rammesættes pædagogisk. Et centralt fund er, at AI ikke kan stå alene. Når studerende mangler faglig forforståelse, bliver de sårbare over for ufuldstændige eller fejlagtige svar. AI forudsætter således en aktiv og kritisk bruger. Undervisningsdesignet bidrog til at synliggøre denne problematik og styrkede de studerendes bevidsthed om egen læring.
Perspektiver for praksis
Erfaringerne peger på flere didaktiske opmærksomhedspunkter:
🔹AI bør integreres eksplicit i undervisningen frem for at blive ignoreret.
🔹Studerende skal undervises i kildekritik i relation til AI.
🔹Arbejde med validering bør være en fast del af læringsprocessen.
🔹Kombinationen af AI og litteratur giver et godt læringsudbytte.
Konklusion
AI kan understøtte sygeplejestuderendes læring, men kun når det anvendes kritisk og i samspil med faglitteraturen. Det centrale didaktiske greb er ikke at begrænse brugen af AI, men at kvalificere den. Dermed bliver AI ikke en genvej til svar, men et redskab til refleksion, forståelse og faglig udvikling.






