Diagnosen Prolonged Grief Disorder ændrer forståelsen af sorg – en diskursanalyse i et sygeplejefagligt perspektiv

Resumé
Formål
Formålet med artiklen er at fremstille et fundament, hvorpå professionen kan påbegynde sin fagprofessionelle stillingtagen til diagnosticeringen af sorg, og hvilke muligheder og begrænsninger dette rummer set fra et sygeplejefagligt perspektiv.
Baggrund
Vi er vidne til en historisk forandring i måden, hvorpå sorg tænkes og gøres i forbindelse med et dødsfald, idet diagnosen ”Prolonged Grief Disorder” optræder i den nye version af diagnosemanualen ICD-11. Sygeplejersker betragtes som centrale aktører i praktiseringen af sorgdiagnosen enten i relation til forebyggende tiltag eller ved at identificere dem, der lider af en kompliceret sorg med henblik på henvisning til det rette tilbud.
Metode
Der er udarbejdet en Foucault-inspireret diskursanalyse, hvor det udforskes, hvordan italesættelsen af sorg har ændret sig, samt hvilke samfundsmæssige betingelser der har understøttet forandringen.
Fund
Der identificeres gennemgående mønstre, der sammenfattende betragtes som tre diskursive strategier: en kærlighedsdiskurs, en psykologisk tilpasningsdiskurs og en diagnostisk diskurs.
Konklusion
Samfundsmæssige idealer har understøttet forandringen af italesættelsen af sorg. Sygeplejersker kan anvende indsigten i denne historiske udvikling samt det kritiske blik, der er indbygget i et socialkonstruktivistisk ståsted som fundament til at placere sig videnskabeligt i dette felt.

Nøgleord: Prolonged grief disorder, Foucault, diskursanalyse.

The Diagnosis of Prolonged Grief Disorder Changes the Understanding of Grief – A Discourse Analysis from a Nursing Perspective

Aim
The aim of the article is to establish a foundation upon which the nursing profession can begin its professional positioning regarding the diagnosis of grief, and to explore the opportunities and limitations this entails from a nursing perspective.
Background
We are witnessing a historical shift in how grief is understood and practised in relation to death, as the diagnosis “Prolonged Grief Disorder” appears in the new version of the diagnostic manual, ICD-11. Nurses are considered key actors in the implementation of the grief diagnosis, either in relation to preventive initiatives or in identifying individuals suffering from complicated grief in order to refer them to appropriate services.
Method
A Foucault-inspired discourse analysis has been conducted to explore how the articulation of grief has changed and which societal conditions have supported this transformation.
Findings
Recurring patterns are identified and summarised as three discursive strategies: a discourse of love, a psychological adaptation discourse, and a diagnostic discourse.
Conclusion
Societal ideals have supported the transformation in how grief is articulated. Nurses can use insights from this historical development, along with the critical perspective embedded in a social constructivist approach, as a foundation for positioning themselves scientifically within this field.

Keywords: Prolonged grief disorder, Foucault, discourse analysis