Thygesen, M., Nielsen, B. K., Ellegaard, T., Nielsen, L. A., Hald, S. R., Eckardt, J. P., & Svendsen, M. L. (2025). Self-Reported Burden Among Informal Caregivers of Patients Receiving Psychiatric Hospital Treatment: A National Cross-Sectional Study. International journal of mental health nursing, 34(6), e70150. https://doi.org/10.1111/inm.70150
Af Jens Peter Eckardt. Chefanalytiker, Cand. Soc. Bedre Psykiatri Videnscenter, København. jpj@bedrepsykiatri.dk Orcid: https://orcid.org/0000-0002-5814-4571
Introduktion
LUP Psykiatri er den løbende nationale undersøgelse af selvrapporterede patient- og pårørendeoplevelser i psykiatrien, der også har til formål at få viden om pårørendes erfaringer, og understøtter dermed arbejdet med kvalitetsudvikling i psykiatrien over tid på tværs af landet. Dette er et af de første studier, der undersøger pårørendebelastning på psykiatriske hospitaler på tværs af forskellige afdelinger og diagnoser, og som tydeliggør forskelle i den oplevede belastning hos pårørende.
Metode
Studiet anvendte datamateriale fra LUP Psykiatri-undersøgelser og omfattede pårørende til voksne patienter, som havde modtaget psykiatrisk behandling. Et tværsnitsdesign blev anvendt til kvantitativt at analysere faktorer, der er forbundet pårørendebelastningen. Undersøgelsen indeholdt et fritekstfelt, hvor der kvalitativt blev anvendt tematisk analyse til at identificere og analysere centrale temaer, der gav resultaterne dybde og kontekst.
Resultater
Over halvdelen af pårørende oplever en høj omsorgsbyrde. Høj belastning er især forbundet med forælder til en ambulant eller indlagt patient samt pårørende til patienter med spiseforstyrrelse i ambulant behandling. For pårørende til ambulante patienter er høj omsorgsbyrde desuden relateret til patientens alder og køn, diagnose samt ambulantforløbets varighed. Tematisk analyse identificerede fire centrale fund i omsorgsbyrden:
- Følelsesmæssig belastning
- Relationel belastning
- Konsekvenser for hverdagen
- Mødet med sundhedsvæsenet.
Konklusion
Resultaterne peger på et væsentligt folkesundhedsproblem, idet mange pårørende på tværs af diagnoser oplever høj belastning. Dette understreger behovet for systematisk inddragelse og støtte af pårørende i planlægningen og udførelsen af psykiatriske tilbud, da manglende støtte kan have negative konsekvenser for både pårørende og patienters recovery. Studiets styrke er brugen af omfattende, landsdækkende data fra psykiatriske hospitaler, hvilket øger generaliserbarheden.
Implikationer for praksis
Stigende evidens viser, at inddragelse af pårørende i psykiatrisk behandling gavner patienters prognose og trivsel, men kan samtidig være forbundet med betydelig belastning for de pårørende. Dette understreger behovet for at identificere pårørende i risiko for høj belastning og målrette støtte og indsatser til gavn for både pårørende og patienter.
