
I sundhedsvæsenet er der lagt op til store forandringer – og flere nye reformer står klar til at blive rullet ud: sundhedsreform, psykiatriplan og velfærdsreform. Midt i de store strukturelle ændringer bliver arbejdsmiljøet ofte overset. Hvordan håndteres det, når medarbejdere bliver udsat for grænseoverskridende oplevelser i deres arbejde? Per Laudrup Jørgensen, Formand for Landsforeningen for PTSD-ramte og pårørende og Tanja Due Krogh Madsen, Forperson for Fagligt Selskab for Psykiatriske Sygeplejersker, opfordrer i dette debatindlæg politikere og ledere til at tænke arbejdsmiljøet ind fra begyndelsen af reformerne.








