Af Jacob Rosenberg, læge og Line Ervolder sygeplejerske, Regionsrådet i Region Hovedstaden og kandidater til Region Østdanmark
Sagen fra Viborg viser, at reglerne om databeskyttelse i dag kan spænde ben for patientsikkerheden. Når sygeplejersker risikerer straf for at forberede sig, er systemet kørt af sporet.
Forestil dig situationen: Du er sygeplejerske på en travl akutafdeling. En patient med alvorlige skader er meldt på vej. Du får som altid navn og CPR-nummer, så du kan gøre dig klar. Rutinen tilsiger, at du orienterer dig i journalen – hvem er patienten, hvad fejler vedkommende, hvilke tidligere forløb skal du kende for at kunne give kvalificeret pleje? Det burde være en selvfølge, at dette er en del af god sygepleje.
Men i stedet for at blive anerkendt for dit faglige ansvar, risikerer du i dag bortvisning, politianmeldelse og straffesag.
Det lyder absurd – men det er virkeligheden i det danske sundhedsvæsen anno 2025.
Sagen fra Viborg – et symptom på en større udfordring
I Viborg er en sygeplejerske netop tiltalt, fordi hun ni gange slog op i en patientjournal. Hendes formål var at forberede sig på en patient, hun med rette forventede ville blive indlagt på hendes afdeling. Undervejs blev patienten flyttet til et andet hospital, og derfor vurderede systemet, at opslagene var uberettigede.
Konsekvensen for sygeplejersken: bortvisning, politianmeldelse og en straffesag. Denne sag er ikke bare en enkeltstående tragedie for en medarbejder. Den er et tegn på, at fortolkningen af reglerne om databeskyttelse har nået et punkt, hvor de risikerer at underminere selve patientsikkerheden.
Forberedelse er en del af god sygepleje
Alle med erfaring fra sundhedsvæsenet ved, at forberedelse er afgørende. Når en patient kommer ind akut, tæller hvert minut. Den sygeplejerske eller læge, der allerede har sat sig ind i baggrund og forløb, kan handle mere målrettet, hurtigere og med bedre kvalitet. Hvis personalet først må åbne journalen, i det øjeblik patienten står fysisk på afdelingen, går værdifuld tid tabt. Det er hverken realistisk, forsvarligt eller i patientens interesse.
At slå op i en journal på en forventet patient bør ses som en naturlig og nødvendig del af det faglige ansvar – ikke som et potentielt brud på loven.
Når reglerne overtrumfer fagligheden
GDPR og patientsikkerhed bør ikke være hinandens modsætninger. Tværtimod. Formålet med databeskyttelse er at forhindre misbrug – ikke at forhindre, at patienten får den bedst mulige pleje. Når reglerne tolkes så rigidt, at personalet frygter at forberede sig, skaber vi et sundhedsvæsen, hvor bureaukrati overtrumfer faglighed. Det skader både kvaliteten og arbejdsglæden.
Frygtens konsekvenser i hverdagen
Sagen fra Viborg skaber ikke kun utryghed for den tiltalte sygeplejerske – den spreder frygt i hele sundhedsvæsenet. For hvad nu, hvis opslag i en journal senere viser sig at være “uberettiget”, selv om intentionen var at yde bedre pleje?
Denne frygt kan få store konsekvenser:
- Tilbageholdenhed: Personalet lader være med at orientere sig i patientens historie og møder uforberedte op.
- Dårligere kvalitet: Når erfaringer fra tidligere forløb ikke kan inddrages, mister vi læring og kontinuitet.
- Forsinkelser: Patienterne oplever langsommere behandling, fordi personalet først må skabe overblik, når situationen allerede er akut.
Et sundhedsvæsen, hvor personalet frygter at kigge i en journal, er et sundhedsvæsen på afveje.
Vi har brug for klare rammer
Det er på tide med et servicetjek af reglerne. Ikke fordi hensynet til privatliv skal undermineres – men fordi reglerne skal anvendes med sund fornuft.
Vi har brug for krystalklare og praktisk anvendelige retningslinjer for, hvornår opslag i en journal er legitimt. Retningslinjer, som er enkle, ensartede og formidlet tydeligt til alle medarbejdere. Ingen sygeplejerske eller læge bør være i tvivl om, hvad de må og ikke må. Ellers risikerer vi, at personalet holder sig tilbage – og at patienterne bliver taberne.
Et sundhedsvæsen i balance
Vi har begge arbejdet i sundhedsvæsenet i mange år. Vi har set, hvordan patientsikkerhed altid har været den højeste prioritet for sygeplejersker, læger og andre faggrupper. Vi har desværre også set, hvordan unødvendigt bureaukrati og frygt for at begå fejl kan dræne energi og arbejdsglæde hos selv de mest engagerede medarbejdere. Hvis vi når dertil, hvor personalet frygter GDPR mere, end de frygter at svigte patienten, har vi skabt et farligt system.
Konklusion
Sagen fra Viborg bør være et wakeup call. Vi må sikre, at reglerne beskytter patienten mod de få tilfælde af misbrug – men ikke mod den behandling og pleje, patienten har krav på.
Det kræver en grundig gennemgang af de nuværende retningslinjer – både i regionerne og på nationalt plan. Og det kræver politisk vilje til at finde en ny balance mellem databeskyttelse og patientsikkerhed.
Ansvarlige og samvittighedsfulde medarbejdere skal ikke straffes for at gøre det, de er sat i verden for: at tage sig bedst muligt af patienterne.
Kontaktoplysninger. Jacob Rosenberg. Tlf: 26237323. jacob.rosenberg@regionh.dk
