Jette Holt som har en ph.d. i infektionshygiejne fra Statens Serum Institut, skriver i et opslag på LinkedIN:
“Sundhedssektorerhvervede infektioner (HAI) herunder dem, der skyldes mikroorganismer, der er resistente over for antibiotika, forårsager lidelser for patienten, der kunne være undgået, forlænger deres hospitalsophold, forårsager komplikationer som sepsis og andre tilstande, der kan føre til handicap og for tidlig død, og tvinger sundhedspersonalet til at sygemelde sig. HAI udgør således en stor lidelsesmæssigt og organisatorisk og økonomisk byrde for sundhedsvæsenet og dets brugere.
De fleste af disse infektioner kan forebygges ved etablering af en hygiejneorganisation med specialuddannede hygiejnelæger og hygiejnesygeplejersker, der kan udforme og implementere retningslinjer til forebyggelse og overvågning af sundhedssektorerhvervede infektioner.
Ved at sætte infektionshygiejnen i system kan vi i et sammenhængende sundhedsvæsen tilbyde et minimum af forebyggelse af spredning af sygdomsfremkaldende mikroorganismer, og dermed højne patientsikkerheden for patienter samt familier og besøgende, og sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø for sundhedspersonale, uanset hvor man befinder sig i region eller kommune. Men hvad koster det at forebygge? WHO er netop udkommet med et sådant skrift om, at det kan betale sig at investere i infektionshygiejnisk forebyggelse”.
Resume af WHO rapportens resultater
Af Maj Siercke, Sygeplejerske, ph.d.
The case for investmentand action in infection prevention and control omhandler omkostningseffektivitet og økonomiske gevinster ved at investere i folkesundhed, især i tre centrale indsatsområder: vaccinationsprogrammer, antimikrobiel resistens (AMR) og bekæmpelse af non-communicable diseases (NCDs), som viser følgende:
- Vaccinationsprogrammer: Investeringer i vaccination mod f.eks. mæslinger og polio giver betydelige økonomiske gevinster, idet hver investeret dollar i mange tilfælde resulterer i en flere gange større besparelse på behandling og samfundspåvirkning. WHO rapporterer, at rutinevaccination globalt sparer samfundet for milliarder i sundhedsudgifter, reducerer antal sygedage og dødsfald samt skaber større produktivitet.
- Antimikrobiel resistens (AMR): Forebyggende indsatser mod AMR kan reducere udgifter til behandling af resistente infektioner markant. For eksempel kan implementering af nationale handlingsplaner mod AMR føre til besparelser, der langt overstiger de indledende investeringsomkostninger, bl.a. fordi sygehusophold og avanceret medicin undgås.
- Non-communicable diseases (NCDs): Investeringer i tidlig forebyggelse og behandling af NCDs som diabetes og hypertension kan give et positivt økonomisk afkast, fordi færre bliver alvorligt syge, og der spares på dyre indlæggelser og langvarig behandling.
WHO estimerer, at hver investeret krone kan give op til 7 gange igen i form af øget produktivitet og lavere sundhedsudgifter.
Rapporten konkluderer, at økonomisk set er der tydelige fordele ved at bruge penge på de nævnte indsatser, især fordi store samfundsudgifter kan undgås, og investeringerne ofte tjener sig selv ind flere gange via besparelser og effektivitetsgevinster. WHO fremhæver konkrete tal og modeller, der viser, at både lav- og højindkomstlande kan forvente et betydeligt samfundsøkonomisk afkast ved systematiske, evidensbaserede sundhedsinvesteringer.
