”Når man står ude på den enkelte arbejdsplads, så tror jeg ikke, vi skal tale så meget om forråelse. Så skal vi tale om det psykiske slid. Vi skal tale om censur og selvcensur. Og så skal vi tale om, hvad vi egentlig får legitimeret med vores positive fortællinger om os selv. Så jeg tænker, at vi skal tale om alt det, som fører til forråelse, eller det, som forråelsen er sammensat af.” Sådan siger Dorthe Birkmose i det første af en række nye programmer i podcastserien ”Forråelsens ansigter”. Ifølge Dorthe Birkmose er tabuet om forråelse på mange måder blevet brudt, og vi kan tale om, at risikoen eksisterer. Men det er stadigvæk tabuiseret at tale om, hvordan man selv kan optræde forrået.
”Vi er nødt til at have det her vilde problem filtret lidt fra hinanden, og så er vi nødt til at fokusere på ét problem ad gangen, eller måske fokusere noget klogere på de oprindelige, grundlæggende problemer og få gjort noget ved dem, i stedet for at stirre os blinde på de afledte problemer” siger hun og advarer mod quickfixes.
