“Vi lærer, at den aldrende krop ikke længere er en uantastelig naturlov, men snarere et patologisk objekt, der i sig selv kan lindres”
Når man underviser medicinstuderende i at tænke alderdommen som et uønsket onde, der så vidt muligt skal behandles – både medicinsk og livsstilsmæssigt – er man i færd med at kultivere en stille instrumentalisering af samtlige dagligdagsaspekter.
Hvilke konsekvenser har det for vores og de sundhedsfagliges blik på aldringen? Det spørgsmål stiller BA i medicin, Oscar Juul i et indlæg i Ugeskrift for Læger.
