Af Jan Rosenbjerg Albertsen, Chefsygeplejerske, Psykiatrien, Region Syd, Middelfart, Syddansk Universitetshospital.
HELT ÆRLIGT -Hvad skal vi med praktik i sygeplejerskeuddannelsen?
Dorthe Boe Danbjørg & Mari Holen (Red.)
Munksgaard Forlag, 2024
108 sider, 165 kr.
“Yes – nu skulle jeg provokeres og se nye, fede perspektiver – jeg skulle smage noget stærkt,” var min tilgang til at læse denne lille bog.
Bogen er et lille meningshæfte, der dykker ned i forskellige aspekter af praktikken i sygeplejerskeuddannelsen. Som første del af serien “Helt ærligt” har den til formål at skabe dialog og fokus på konkrete emner uden at give ét svar, men ved at præsentere forskellige perspektiver og være kritisk.
Med bidrag fra politiske menings skabere, uddannelsesinstitutioner, praksis og studerende stiller bogen spørgsmål ved den nuværende praksis og udfordrer læserne til at tænke kritisk over, hvad praktik betyder for fremtidens sygeplejersker.
Den præsenterer syv uddrag, der belyser praktikken som politisk kampplads, ensomheden i praktikken, vigtigheden af en god vejleder, det at være studerende og ens egen rolle, ledernes perspektiv fra praksis, nyuddannede sygeplejerskers syn og til sidst uddannelseschefens pointe om vigtigheden i praktik og at simulationstræning ikke kan erstatte praktikkens læring.
Bogen tager fat i en vigtig debat som historisk altid har været der – men den formår ikke at levere den forventede provokation eller de dybdegående perspektiver. Det bliver ej heller tydeligt, hvorfor praktikken er særligt vigtig for sygeplejerskeprofessionen sammenlignet med andre faggrupper i sundhedsvæsenet.
Grundtvig skrev i 1829 – omformuleret – “ord skaber virkelighed”.
Når der i bogen flere gange beskrives “der er travlt derude”, skaber det en afstand mellem “inde” og “ude” – “dem” og “os” ift. praksis og teori – og måske er det netop den største pointe i bogen. Et konkret forslag om ansættelser af adjunkter i både praksis og uddannelsesinstitution er ét konkret eksempel der nævnes for at rykke tættere på hinanden for at lykkedes. Praksis kunne modernisere sin til tider støvede teoretiske tilgang, og uddannelsesinstitutionerne kunne komme tættere på praksis med mere praksisrelevant undervisning.
Bogens korte længde gør den nem at læse, men begrænser også antallet af perspektiver og løsninger. Problemstillingerne anes og er kendte, men det svider ikke helt ned i lungerne. Den lever ikke op til forventningen om noget stærkt, hvor jeg som læser skulle provokeres og se nye perspektiver – og ender desværre med at blive en blød og skøn lille sød smag på tungen.