Marlene Rosager Lund Pedersen, Silja Høyer Preisler, Julie Nicoline Østergaard Bang, Danae Dinkel, Lise Hestbæk, A tool to assess early motor skill development: A study of Danish health visitors’ practice,Global Pediatrics, Volume 9, 2024, 100219, ISSN 2667-0097, DOI:/10.1016/j.gpeds.2024.100219.
Resumé
I Danmark spiller sundhedsplejersker en vigtig rolle i at identificere motoriske vanskeligheder hos små børn. I 74% af de danske kommuner anvender de et screeningsværktøj til at vurdere motoriske færdigheder hos spædbørn i alderen 9-11 måneder.
Værktøjet består af en evaluering af ni motoriske milepæle, der resulterer i en af tre bemærkninger:
‘alderssvarende motorisk udvikling’
‘øget opmærksomhed krævet’
‘intervention nødvendig’.
Formål
Formålet med studiet, var at:
1) bestemme den relative betydning af hver motorisk milepæl i den samlede vurdering.
2) undersøge konsistensen i brugen af værktøjet på tværs af kommuner.
3) udforske faktorer, der påvirker sundhedsplejerskernes vurderinger.
Metode
Undersøgelsen anvendte både spørgeskemaer og interviews med sundhedsplejersker fra to danske kommuner.
Resultat
Resultaterne viser en generel konsistens i betydningen af hver motorisk milepæl i begge kommuner, med undtagelse af milepælen ‘tygger mad med en grovere konsistens og viser interesse for at spise selv’. Sundhedsplejerskerne vurderer også, at opnåelsen af de ni motoriske milepæle bliver vigtigere, efterhånden som barnet bliver ældre.
Sundhedsplejerskerne i begge kommuner følger en ensartet tilgang, hvor der lægges vægt på barnets kontinuerlige udvikling frem for opnåelsen af specifikke motoriske milepæle. De medinddrager også faktorer som interaktion, sanseopfattelse, generel og social udvikling samt bevægelsesglæde, som ikke er en del af den formelle vurdering.
Studiet viser, at sundhedsplejerskerne har en dynamisk tilgang til vurderingen af motorisk udvikling, hvor de udvider vurderingen ud over værktøjets milepæle.
Undersøgelsen fremhæver behovet for et dynamisk system, der går ud over foruddefinerede milepæle og giver indsigt i sundhedsplejerskers nuværende praksis og perspektiver.
Disse fund danner grundlaget for at forbedre processerne for vurdering af motoriske færdigheder og vejlede fremtidig forskning i tidlig barndomsudvikling og undersøgelse heraf.
Marlene Rosager Lund Pedersen, postdoc SDU, ph.d. mrlpedersen@health.sdu.dk