
Louise Boehm-Baggesen, cand. cur. studerende, klinisk sygeplejespecialist, kardiologisk afdeling, Herlev Hospital.
“Har du børstet tænder?” Det er et helt naturligt spørgsmål at stille til et barn. Men hvad med det ældre menneske, som vi som sundhedsprofessionelle har ansvar for, fx under en indlæggelse? Spørger vi, om patienten har børstet tænder – og om der er brug for hjælp?
Som social- og sundhedshjælpere og sygeplejersker vil mange af os nok svare, at vi selvfølgelig tilbyder mundpleje til den døende patient. Og har andre patienter brug for hjælp, kan de jo spørge. Vi kan sagtens finde en tandbørste og noget tandpasta. Men er det godt nok at vente på, at patienten selv beder om hjælp?
En undersøgelse af ældre i Danmark viser, at 10 % ikke har været til tandlæge i de sidste 10 år. Det er et tal, der forhåbentlig undrer mange, for samtidig er det et faktum, at en større andel af nutidens ældre har bevaret deres naturlige tænder. Når flere ældre bevarer deres egne tænder og samtidig lever længere, kan behovet for at forebygge mundsygdomme også formodes at være større.
Vi ved, at dårlig tandstatus hænger sammen med en højere forekomst af kroniske sygdomme som hjerte-kar-sygdomme, diabetes, lungesygdomme og psykiske sygdomme, og at dårlig mundhygiejne og dårlig mundstatus medfører en øget risiko for hospitalserhvervede infektioner.
Vi ved jo godt, at bakterier fra blandt andet mundhulen kan bidrage til hospitalserhvervede infektioner, forværre kroniske sygdomme, forlænge indlæggelser, påvirke appetit og livskvalitet. Tand- og mundpleje er intim og tabubelagt. Det er skamfuldt at fortælle andre, at de lugter ud af munden, lige så skamfuldt som det er at få at vide, at man lugter. Mundpleje handler altså om mere end bare at have rene tænder.
Tand- og mundpleje kan være svær at tale om og er sjældent en del af den systematiske indlæggelsessamtale, ligesom vi sjældent spørger til tandbørstningsvaner (børster du før eller efter morgenmad) når vi har ansvaret for plejen af en patient. Det redskab, der tilbydes i den elektroniske patientjournal Sundhedsplatformen i Region Øst, er udarbejdet til tandlæger og giver ikke anvisninger om selve udførelsen af plejeopgaven.
Når vi professionelle møder mennesker der går med rollator, ser vi begrænsninger i mobiliteten, og handler helt automatisk. Vi hjælper måske med at hælde saft i glasset, flytter stolen og hjælper med at åbne døren, så de med rollator kan komme rundt, men tænker vi på, at det samme menneske derfor formentlig også har svært ved at stå ved en håndvask og holde balancen, mens de med den ene hånd skal trykke på tandpastatuben og med den anden hånd holde tandbørsten?
Og spørger vi patienten med Parkinsons sygdom, om rystelserne gør det svært at børste tænder?
Vi ville reagere, hvis en patient ikke fik sin medicin, ikke fik hjælp til at komme op at gå eller måtte vente længe på at få skiftet en våd ble. Men reagerer vi lige så hurtigt, når patienten har svært ved at holde om tandbørsten eller føre den rundt i munden? At kunne holde en tandbørste er ikke nødvendigvis det samme som at kunne børste tænderne ordentligt.
Tandpleje står også på den politiske dagsorden. En ekspertkommission skal anvise en model for, hvordan gratis tandpleje til hele befolkningen kan indføres frem mod 2035. Der er desuden lagt op til ændringer i egenbetalingen for flere grupper i 2027. Men bedre adgang til tandpleje løser ikke den daglige udfordring for den patient, der ikke selv kan børste tænder under en indlæggelse.
Det kan være svært at erkende, at man ikke længere selv kan klare noget så personligt som at børste tænder. Netop derfor bør vi ikke vente på, at patienten beder om hjælp. Vi kan begynde med at spørge lige så naturligt, som vi spørger om så meget andet i plejen:
“Har du børstet tænder i dag – eller skal jeg hjælpe dig?”






