Annonce

Multimorbiditet blandt familiens voksne er forbundet med øget brug af sundhedsvæsenet blandt børn

Multimorbiditet blandt familiens voksne er forbundet med øget brug af sundhedsvæsenet blandt børn

Jørgensen, L.B., Søndergaard, E., Siersma, V., Nicolaisdottir, D.R., Jepsen, R., Møller, A. (2026). The association between multimorbidity in families and children’s healthcare use: a cross-sectional study of households in the Lolland Falster Health Study (LOFUS). BMC Public Health 26, 2869. https://doi.org/10.1186/s12889-026-28419-5

Elisabeth Søndergaard, antropolog, postdoc, sygeplejerskestuderende, rzd739@sund.ku.dk

DOWNLOAD RESUMÉ

Resumé
Introduktion
Flere og flere børn vokser op i familier, hvor de voksne lever med kronisk sygdom. Der findes allerede viden om sammenhængen mellem forældres sygdom og børns mentale trivsel, men vi ved mindre om, hvad voksnes sygdom betyder for børns brug af sundhedsvæsenet. Formålet med studiet var derfor at undersøge sammenhængen mellem multimorbiditet blandt voksne i husstanden og børns brug af sundhedsvæsenet.

Metode
Tværsnitsstudie, der inkluderede 1065 børn i alderen 6-12 år fra 777 husstande, som deltog i Lolland-Falster Health Study (LOFUS). Data fra LOFUS-spørgeskemaer blev koblet med nationale sundhedsregistre. Multimorbiditet i husstanden’ blev defineret som to eller flere kroniske sygdomme blandt husstandens voksne. Børnenes kontakter til almen praksis, akut- og skadestuetilbud, hospitalsindlæggelser samt indløste antibiotikarecepter blev undersøgt over en 12-måneders periode.

Resultater
Børn i husstande med multimorbiditet havde flere kontakter til almen praksis end børn i husstande uden multimorbiditet. Sammenhængen var stærkest i husstande, hvor psykisk sygdom udgjorde en af de voksnes sygdomme. Blandt indlagte børn havde børn fra husstande med multimorbiditet hyppigere indlæggelser. Der blev ikke fundet signifikante forskelle i akutkontakter eller antibiotikaforbrug.

Diskussion
Frem for at anvende en individfokuseret model for multimorbiditet udregner studiet multimorbiditet på husstandsniveau. Tilgangen har øje for betydningen af kontekst og tager højde for, at børns erfaringer med og påvirkning af sygdom er forankret i husstandens samlede sundhedssituation snarere end i én bestemt voksens sygdom. Resultaterne peger på, at familiens samlede sygdomsbyrde og erfaringer med sundhedsvæsnet kan påvirke mønstre for sundhedssøgning og brugen af sundhedsydelser hos børn.

Konklusion
Multimorbiditet blandt voksne i husstanden er forbundet med øget brug af almen praksis blandt børn, særligt når psykisk sygdom udgør en del af de voksnes sygdomsbillede.

Implikationer for praksis
Sundhedsprofessionelle bør være opmærksomme på familiens samlede sundhedssituation, da voksnes kroniske sygdom kan påvirke børns sundhed og deres kontakt med sundhedsvæsnet.

TILMELD NYHEDSBREV
Vil du være opdateret med faglig udvikling, forskning og viden, kan du tilmelde dig nyhedsbrev her og måske blive den heldige vinder af et bæredygtige specialdesignet indkøbsnet fra LOQI, som udtrækkes en gang om måneden.

Læs også

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse offentliggøres ikke. Påkrævede felter er markeret *

Scroll to Top
Størrelsesguide/Måleskema
Alle mål er angivet i cm.
Dame t-shirt
S
M
L
XL
Brystvidde
86
92
100
108
Taljevidde
69
74
80
86
Hoftevidde
95
100
106
112
Herre t-shirt
S
M
L
XL
Brystvidde
90
96
104
112
Skjorter
37/38
39/40
41/42
43/44
Livvidde
80
85
91
97