Jørgensen, L.B., Søndergaard, E., Siersma, V., Nicolaisdottir, D.R., Jepsen, R., Møller, A. (2026). The association between multimorbidity in families and children’s healthcare use: a cross-sectional study of households in the Lolland Falster Health Study (LOFUS). BMC Public Health 26, 2869. https://doi.org/10.1186/s12889-026-28419-5
Elisabeth Søndergaard, antropolog, postdoc, sygeplejerskestuderende, rzd739@sund.ku.dk
Resumé
Introduktion
Flere og flere børn vokser op i familier, hvor de voksne lever med kronisk sygdom. Der findes allerede viden om sammenhængen mellem forældres sygdom og børns mentale trivsel, men vi ved mindre om, hvad voksnes sygdom betyder for børns brug af sundhedsvæsenet. Formålet med studiet var derfor at undersøge sammenhængen mellem multimorbiditet blandt voksne i husstanden og børns brug af sundhedsvæsenet.
Metode
Tværsnitsstudie, der inkluderede 1065 børn i alderen 6-12 år fra 777 husstande, som deltog i Lolland-Falster Health Study (LOFUS). Data fra LOFUS-spørgeskemaer blev koblet med nationale sundhedsregistre. Multimorbiditet i husstanden’ blev defineret som to eller flere kroniske sygdomme blandt husstandens voksne. Børnenes kontakter til almen praksis, akut- og skadestuetilbud, hospitalsindlæggelser samt indløste antibiotikarecepter blev undersøgt over en 12-måneders periode.
Resultater
Børn i husstande med multimorbiditet havde flere kontakter til almen praksis end børn i husstande uden multimorbiditet. Sammenhængen var stærkest i husstande, hvor psykisk sygdom udgjorde en af de voksnes sygdomme. Blandt indlagte børn havde børn fra husstande med multimorbiditet hyppigere indlæggelser. Der blev ikke fundet signifikante forskelle i akutkontakter eller antibiotikaforbrug.
Diskussion
Frem for at anvende en individfokuseret model for multimorbiditet udregner studiet multimorbiditet på husstandsniveau. Tilgangen har øje for betydningen af kontekst og tager højde for, at børns erfaringer med og påvirkning af sygdom er forankret i husstandens samlede sundhedssituation snarere end i én bestemt voksens sygdom. Resultaterne peger på, at familiens samlede sygdomsbyrde og erfaringer med sundhedsvæsnet kan påvirke mønstre for sundhedssøgning og brugen af sundhedsydelser hos børn.
Konklusion
Multimorbiditet blandt voksne i husstanden er forbundet med øget brug af almen praksis blandt børn, særligt når psykisk sygdom udgør en del af de voksnes sygdomsbillede.
Implikationer for praksis
Sundhedsprofessionelle bør være opmærksomme på familiens samlede sundhedssituation, da voksnes kroniske sygdom kan påvirke børns sundhed og deres kontakt med sundhedsvæsnet.
