En modig bog om etnicitet, normer og ulighed i sundhedsvæsenet
Et hvidt væsen? Etnicitet, normer og ulighed i det danske sundhedsvæsen
Nina Halberg & Kathrine Hoffmann Pii (red.)
Munksgaard, 2026
212 sider, 300 kr.
Af Randi Gry Bisgaard, sygeplejerske og certificeret vejleder i digital sundhed.
Som sygeplejerske bliver jeg under læsningen slået af det mod, der præger denne bog. Den sætter ord på en virkelighed, som mange af os måske genkender, men taler for lidt om: Hvordan er det at være minoritetsetnisk patient eller medarbejder i det danske sundhedsvæsen? Og hvilke normer tager vi for givet i mødet med hinanden?
Bogen er relevant for både medarbejdere og ledere. Den udfordrer vores blik på den daglige praksis og giver anledning til at overveje, hvad der skal til for at skabe mere ligeværdige møder.
Under læsningen vender jeg tilbage til det ønske, der ligger i denne sætning:
“Jeg vil være den sygeplejerske, som ser hele mennesket, ikke bare hudfarven eller sproget.”
Det er en sætning, jeg har lyst til at se ved indgangen til alle vores sygehuse. Mit engagement er også personligt. Min datter er adopteret og har mørk hud, og derfor vækker flere af bogens temaer genklang hos mig. Det gælder særligt beskrivelserne af coronatiden. De minder mig om min utryghed og bekymring for, om sundhedsvæsenet havde tilstrækkelig viden til at vurdere hendes tilstand og opdage en eventuel forværring.
Det er en bog, jeg ville ønske, vi havde haft for flere år siden. Allerede i kapitel 2 udfordres læseren gennem introduktionen til begrebet hvidhed. Det giver et sprog for normer og forestillinger, som vi måske genkender, men ikke nødvendigvis har været vant til at sætte ord på. Begrebet fortjener at blive taget med ind i samtalen med kollegerne med de nuancer, bogen tilbyder.
Et konkret eksempel er bogens beskrivelse af, hvordan hudfarve kan have betydning for pålideligheden af målinger med et pulsoximeter, og hvilke konsekvenser det kan få for vurderingen af en patients tilstand. Beskrivelsen og dens forbindelse til coronatiden får mig til at standse op: Har vi overset tegn på forværring, fordi vi har stolet på målinger uden at kende deres begrænsninger?
Bogens styrke er, at kapitlerne tilsammen udvider læserens forståelse af, hvordan hudfarve, køn og vægt kan få betydning for den behandling og de møder, mennesker oplever i sundhedsvæsenet. De personlige fortællinger gør problemstillingerne nærværende og understreger, at ulighed ikke kun er et abstrakt eller organisatorisk spørgsmål. Den har betydning for det enkelte menneske.
I bogens afslutning sætter Özlem Cekic fokus på et spørgsmål, der også bør optage ledelserne: Har hospitalerne en politik for etnisk ligestilling, og hvordan omsættes den i praksis? Dermed løftes ansvaret fra det enkelte møde til de rammer, vi arbejder inden for.
Et Hvidt Væsen er ikke altid behagelig læsning. De personlige fortællinger gør indtryk, og bogen udfordrer forestillingen om, at gode intentioner i sig selv er nok. Netop derfor fortjener den at blive læst og diskuteret. Den vil være en oplagt julegave til afdelingens medarbejdere — og et afsæt for en fælles samtale om, hvad vi kan ændre i vores egen praksis.
Læs også de faglige artikler:
🔹Sygeplejefaglige observationer af højpigmenteret hud – repræsentation og lighed i sundhed
🔹Mind the Gab: Rødme og cyanose kan overses på højpigmenteret hud -redskaber til at observere huden vil højne patientsikkerheden og bør indføres som standard på sygeplejerskeuddannelsen
