Mødepligt i sygeplejerskeuddannelsen

Skaber det kvalitet i uddannelsen – eller det modsatte?
Og hvad er der på spil for studerende, undervisere og studievejledere, når der indføres mødepligt?

Download som PDF

Hedwig Kamphof 1A* Stine Leegaard Jepsen 1B* Marianne Kjær Freiesleben 1C* Helle Merete Nordentoft 2

1A Hedwig Kamphof, Sygeplejerske , Master of Health Science Nursing, Lektor og studievejleder ved VIA sygeplejerskeuddannelsen i Horsens. 1B Stine Leegaard Jepsen, Sygeplejerske, cand.cur. Lektor og studievejleder ved sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg. stlj@via.dk 1C Marianne Kjær Freiesleben, Sygeplejerske, cand.cur. Lektor og studievejleder ved VIA sygeplejerskeuddannelsen i Randers. 2 Helle Merete Nordentoft, Sygeplejerske og sundhedsprofessionel supervisor. Ph.d. og lektor i vejledning ved DPU Aarhus Universitet.
*Delt 1. forfatterskab

Resumé

Artiklen omhandler indførelse af mødepligt på sygeplejerskeuddannelsen VIA University College. Baggrunden for indførelsen af mødepligt i september 2022 var et manglende fremmøde i teoretisk undervisning på uddannelsens første tre semestre. Der har været større frafald, og udbudsstederne har haft sværere ved at rekruttere kvalificerede studerende end tidligere. Mødepligt i teoriundervisningen har ført til en ændring i hverdagen på uddannelsen, både for de studerende, underviserne, studievejlederne og uddannelseslederne. Gennem et aktionslæringsprojekt har tre studievejledere undersøgt, hvilken betydning mødepligt og registrering af fremmøde har. Følgende perspektiver på mødepligt diskuteres og perspektiveres: Er det systematisk omsorg eller tvang? Hvordan påvirkes læringsmiljøet, både positivt og negativt? Hvordan håndteres magtkampen mellem undervisere og studerende i forbindelse med mødepligt? Foregår fremmøderegistrering retfærdigt? Hvordan synliggør mødepligt diversiteten i klasserummet? Konklusionen er, at der fortsat er brug for dialog og samarbejde mellem aktørerne om, hvordan data om mødepligt kan bruges til at arbejde med de studerendes trivsel, så de kan gennemføre uddannelsen.

Baggrund

Som studievejledere på tre forskellige udbud på sygeplejerskeuddannelsen VIA University College (VIA), må vi dagligt forholde os til den akutte sygeplejerskemangel, problemer med at rekruttere nye studerende og den forværring, der ses i forhold til unges mentale trivsel gennem de sidste år (1).
På sygeplejerskeuddannelsen er der aktuelt problemer med at rekruttere og fastholde studerende. Dette skyldes blandt andet små ungdomsårgange, og at ansøgerne, målt på karaktergennemsnit, er mindre kvalificerede end tidligere (2). Samtidig er der truffet en politisk beslutning om at øge antallet af studerende på udbudssteder udenfor Aarhus. Det har betydet, at Silkeborg, Randers og Horsens har optaget flere studerende, som kommer med større personlige og/eller faglige udfordringer end tidligere, og mange har behov for ekstra støtte og vejledning undervejs (3). I tillæg betyder den forværring, der er sket af unges mentale sundhed og trivsel, at flere studerende modtager specialpædagogisk støtte (SPS) under uddannelsen (3).

Nogle studerende har behov for perioder, hvor de må blive hjemme, mens der afvikles undervisning. Dette begrundes ofte med psykisk og/eller fysisk funktionsnedsættelse. Nogle studerende fravælger den fysiske undervisning og prioriterer selvstudium, mens andre begrunder deres fravær med en økonomisk afhængighed, der kræver et arbejde ved siden af studiet (4). Ovenstående forhold har ført til, at der den 1. september 2022 blev indført mødepligt i den teoretiske del på 1., 2. og 3. semester på sygeplejerskeuddannelsen i VIA. Fra september 2022 betyder det, at alle studerende med et fravær på over 20 % bliver indkaldt til en (reparations-)samtale med uddannelseslederen, hvor de både skriftligt og mundtligt skal redegøre for deres arbejde med at opnå det forsømte læringsudbytte. Hensigten med mødepligt er at sikre højere gennemførsel på uddannelserne og styrke det faglige og sociale udbytte af undervisningen.
Uddannelsesledere og dekan fra sygeplejerskeuddannelsen havde mange og lange drøftelser i forhold til det pædagogiske paradoks, der forbindes med det at indføre mødepligt. Beslutningen mundede ud i, at der fra efteråret 2022 blev indført mødepligt. Forhåbningen med mødepligt var, at de studerendes fravær kunne mindskes og dermed kunne de studerendes viden øges, og de kunne bestå deres eksamener. Derudover var der et ønske om at skabe et større forpligtende læringsfælleskab og social integration på holdet med det formål at fastholde de studerende i uddannelsen. Mødepligt var et greb, som allerede var kendt fra andre velfærdsuddannelser herunder pædagog – og læreruddannelsen, og det valgte man at læne sig opad (5,6).
Beslutningen om indførelse af mødepligt blev truffet relativt hurtigt, og processen skete uden involvering af underviserne, studerende og studievejledere, hvilket medvirkede til, at processen blev uigennemsigtig. Forandringen vedrørende mødepligt på uddannelsens første tre semestre kom allerede med i den reviderede studieordning fra august 2022 (7) hvilket gav anledning til bekymring hos nogle uddannelsesledere som nedenstående citat illustrerer: “Når nu man skal lave så stor en forandring, som at indføre mødepligt, så ville det da være rart, hvis det ikke skulle ske så hurtigt – det har jo været grobund for et hav af misforståelser”. Mødepligt ændrer hverdagen for både undervisere og studerende, hvilket medfører nye former for konsekvenser. I Boks 1 er beskrevet, hvordan fremmøderegistrering foregår, imens der undervises.

 

Påvirkning af læringsmiljøet

Mødepligt blev indført på sygeplejerskeuddannelsen ud fra en formodning om, at den ville få en positiv betydning for læringsmiljøet og kvaliteten på uddannelsen. Som studievejledere har det undret os, at denne hypotese ikke har været undersøgt, inden indførelsen af mødepligt. Derudover er spørgsmålet, om mødepligt er et svar på ovennævnte udfordringer, og hvordan de involverede undervisere, studerende og studievejledere forholder sig til mødepligt?
Forbedrer eller forværrer mødepligt læringsmiljøet med risiko for at øge mistrivslen og frafaldet blandt de studerende? Indtil nu, er ovenstående spørgsmål underbelyst. Med afsæt i fællesmøder med uddannelsesledere, undervisere og studerende på vores respektive udbudssteder på sygeplejerskeuddannelsen i VIA, undersøger og diskuterer vi som forfattere de muligheder, udfordringer og dilemmaer, der kan opstå i kølvandet på indførelsen af mødepligt.

Metode 

Artiklen er udarbejdet på baggrund af et aktionslæringsprojekt, forfatterne har gennemført som studerende på ”Masteruddannelsen i Professionel Vejledning” ved DPU (Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse), Aarhus Universitet. Med artiklen håber forfatterne at sætte gang i diskussioner på uddannelserne og i klinikken om de betydninger, som mødepligt kan få i arbejdet med at skabe en sygeplejerskeuddannelse, som både er rummelig og fagligt velfunderet.
Aktionslæring har sine videnskabelige rødder i aktionsforskning, som er en videnskabelig forskningstilgang, hvor målet er at skabe viden gennem forandring af verden i et aktivt og demokratisk samspil. Forandringen foregår mellem forskere og de mennesker, som forandringen omfatter og berører (8).

Indsamling af empiri

Indsamling af empiri til undersøgelsen er foregået via fællesmøder på de tre respektive udbudssteder i oktober 2022, cirka to måneder efter indføring af mødepligten. Deltagersammensætningen på fællesmøderne var studerende, undervisere og uddannelsesledere med henblik på nuancering af diverse perspektiver på mødepligt. Det samlede antal deltagere var otte studerende, seks undervisere og to uddannelsesledere. Vores rolle som studievejledere var at facilitere processen før, under og efter fællesmøderne. Formålet var at belyse potentialer og udfordringer med mødepligt, så vi fremadrettet kan tilpasse håndteringen heraf på bedste vis.

Fund fra vores aktionslæringsprojekt

I dette afsnit præsenteres de vigtigste fund fra de tre fællesmøder. På baggrund af forfatternes gennemlæsninger samt diskussioner og analyse af empirien, blev det tydeligt, at der er mange forskellige holdninger (både positive og negative) på tværs af udbudsstederne, når det gælder mødepligt. For at skabe overblik er fundene opdelt i potentialer og udfordringer ved mødepligt. I diskussionsafsnittet uddyber og nuancerer vi vores fund yderligere.

Potentialer ved mødepligt

• Et bedre sammenhold på klassen og derved et positivt bidrag til læringsmiljøet
• Et højere fagligt og refleksivt niveau, der udvikler de studerendes relationelle kompetencer
• Mulighed for at gennemføre en didaktisk plan for underviseren
• Flere studerende der gennemfører uddannelsen
• Synliggørelse af de studerendes fremmøde med henblik på at iværksætte frafaldsforebyggende indsatser – og derved drage omsorg for de studerende

Udfordringer ved mødepligt

• Kontrol og ansvarsfralæggelse, der resulterer i magtkampe og diskussioner om retfærdighed
• Studerende med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse bliver presset yderligere
• Mødepligt er et “one size fits all” tiltag blandt en heterogen gruppe af studerende
• En begrænsning af de studerendes råderum.

Diskussion af fund

Med udgangspunkt i potentialer og udfordringer ved mødepligt, som særligt har betydning for rollen som studievejledere, er følgende fem temaer kommet frem, som efterfølgende bliver diskuteret:
“Mødepligt som systematiseret omsorg”
“Mødepligt påvirker læringsmiljøet”
“Mødepligt kan skabe en magtkamp”
“Er fremmøderegistrering retfærdig?”
“Mødepligt synliggør diversiteten i klasserummet”.

Mødepligt som systematiseret omsorg

Undervisning kan forstås som en gave til de studerende (9), og den gave kan ikke vokse, hvis de studerende ikke fremmøder. På et fællesmøde siger en underviser:

“Jeg tror simpelthen ikke på, at man bliver godt nok uddannet, hvis man ikke fremmøder til undervisningen, og det er bekymrende, at evnerne til at fremmøde er så svækkede…”.

Uden fysisk fremmøde, er vi som studievejledere bekymrede for, at de studerende, ikke gennemgår refleksioner over eget liv og egne følelser og fordomme, som er en stor del af sygeplejen.
Den her form for tvangsmodning af de studerende er nødvendig, og alle studerende bør være modne og voksne nok til at arbejde med sig selv i denne rolle.

Vi vil som studievejledere gerne tage et medansvar for at danne de studerende til en fremtid med ansvar, således at de studerende lykkes med deres uddannelse og kommende professionelle virke som sygeplejersker.

Reparationssamtaler

Overholdes mødepligten ikke, har uddannelsen mulighed for at række ud og tilbyde en reparationssamtale og få afklaret, hvordan vi som studievejledere kan støtte den studerende, som har et højt fravær.
En uddannelsesleder mener, at:

“mødepligt kan give adgang til data om studerendes fremmøde, og derved kan vi få øje på studerende med udfordringer i forhold til studiet”.

Oplysninger om de studerendes fremmøde får vi, som studievejledere, ofte øje på via fraværsdata. På baggrund af tallene kan den studerende inviteres til en samtale med en studievejleder, inden de skal mødes med uddannelseslederen.
Overraskende nok, opfatter de studerende ofte henvendelsen om en præventiv kontakt med en studievejleder på en positiv måde. De værdsætter tilsyneladende samtaler om, hvordan deres fravær kan forebygges, og hvor der er blik for deres individuelle behov. Her kan mødepligt bidrage til, at de studerende oplever en meningsfuld inddragelse i eget studie.
Oplevelsen af at blive taget alvorligt, kan nuancere den negative retorik hos de studerende, hvor mødepligt ses som et onde, skabt til at overvåge og mindske de studerendes medbestemmelse.
Reparationssamtaler inviterer til et tættere samarbejde, som er til gavn for alle parter og samtalerne gør det muligt at forstå den enkelte studerendes perspektiv og handle relevant i forhold til aktuelle behov.
Mødepligt kan hjælpe nogle studerende med at falde til på et hold, mens det for andre kan opleves som et yderligere pres om at gøre det. På uddannelsen er målet at hjælpe de studerende på vej, og i den proces kan mødepligten have et fastholdelsesperspektiv, da den synliggør, hvornår der er behov for, at vi som studievejledere handler, særligt når de studerendes fremmøde er faldende.

Mødepligt påvirker læringsmiljøet

At mødepligten påvirker læringsmiljøet både positivt og negativt kom tydeligt til syne under aktionslæringsprojektets fællesmøder. Når de studerende starter på studiet, pointeres det af både uddannelsesledere og undervisere, at de ikke er elever, men studerende. Det betyder bl.a., at de skal tage ansvar for egen læring. Men det kan klinge hult for både undervisere og studerende, når der sekundet efter informeres om, at der er mødepligt, hvor de studerende føler sig sat tilbage på gymnasiebænken.
Under et af fællesmøderne opfordrer en studerende fra 1. semester til, at uddannelsen i stedet holder fast i det nære, og at underviserne lærer deres studerede at kende. Hun siger: “I kan ikke fastholde flere studerende ved at registrere deres fravær. Det kan I kun gøre ved at udbyde en fantastisk uddannelse med engagerede undervisere og ved kontinuerligt at inddrage de studerende – det er jo ikke svært at spotte SU-rytterne”. 
En anden studerende supplerer: ”Mødepligt kan derved også være en måde at få plukket de dårlige æbler fra træet…”. 
Forstået på den måde, at der er studerende, der har valgt forkert uddannelse.

 

Manglende plads til forskellige studiestrategier

I løbet af aktionslæringsprojektet har forfatterne reflekteret over, at de studerende det ene øjeblik bliver bedt om at udvise rummelighed i deres studiegrupper og være opmærksomme på hinandens forskelligheder.
Men på samme tid er der ikke plads til forskellige studiestrategier, når uddannelsen tvinger dem til fysisk fremmøde. Mødepligt kan derfor påvirke læringsmiljøet, idet der kan være studerende til stede, som dybest set ikke er motiveret for at være der. De møder måske op til undervisningen, men det er langtfra sikkert, de ønsker at lære noget. Dermed kan de være en hæmsko og være forstyrrende i læringsrummet, mens de surfer rundt på diverse SoMe-sider, og deres skærme forstyrrer medstuderende. Studerende har dog ofte den opfattelse, at underviserne ikke bliver påvirket af et lavt fremmøde. En studerende udtaler: “I får jo løn, uanset om vi er 6 eller 40 fremmødte.” De oplever heller ikke altid, at det manglende engagement fra deres medstuderende italesættes af underviseren, hvilket er en didaktisk udfordring, der kan påvirke læringsmiljøet negativt.

Større tilstedeværelse i uddannelsen

På den anden side kan mødepligt give anledning til, at flere studerende møder til undervisningen. En større tilstedeværelse i undervisning giver flere muligheder for at skabe debat eller få besvaret studiespørgsmål, hvilket kan bidrage til mere aktivitet i undervisningen. Som studievejledere og undervisere er vi optagede af, at de studerende trives fagligt og socialt på uddannelsen i relation til deres egen læring og uddannelsesforløb. En underviser udtaler: ”Ved hjælp af mødepligt ser jeg mulighed for, at studerende bedre integreres fagligt og socialt på holdet”. Vi tolker ud fra ovenstående citat, at mødepligt kan være vigtigt for det forpligtigende læringsfællesskab og understøtte dannelse og socialisering på holdet. Det kan være med til at sløre billedet af den enkelte studerendes position og nedbringe fordomme og grupperinger på holdet og give studiegruppedynamikken bedre vilkår.
Som studievejleder har vi ofte samtaler med studerende, der giver udtryk for, at de i høj grad ønsker en relation til deres medstuderende samt en nær kontakt til underviserne. Mange studerende efterspørger da også i stigende grad sociale og faglige aktiviteter, der kan fremme trivsel og læring. Modsat kan det skabe utryghed og usikkerhed, hvis de studerende oplever, at de ikke har styr på teorierne eller ikke har overskud til at være studieaktive.
Det kan resultere i, at de ikke tør sige noget og medføre, at den enkelte studerende ser sine medstuderende som potentielle konkurrenter fremfor samarbejdspartnere.

Mødepligt kan skabe en magtkamp: “Det kan blive os og dem”

Fra et studievejlederperspektiv er vi opmærksomme på, at de studerendes læring både ligger i og udenfor institutionen. Eftersom de studerendes læring finder sted i forskellige kontekster, så rejste der sig nye spørgsmål i forhold til hensigten med mødepligten. Det kom bl.a. frem på et af aktionlæringsprojektets fællesmøder, at de studerende kan føle sig presset til at sige ja tak til en ekstra arbejdsdag på studiejobbet i sundhedsvæsenet. De studerende er derved med til at løse et samfundsproblem (manglen på sygeplejersker), velvidende at det kommer til at påvirke deres tilstedeværelse i undervisningen. En studerende udtaler: “Jeg er under pres, når jeg bliver ringet op af afdelingen, hvor jeg har studiejob og de mangler personale og spørger om jeg vil tage en dagvagt, -det giver mig stress i min dagligdag”. Citatet viser, at når de studerende presses i forhold til at træffe et valg, kan det betyde stress og skyldfølelse. Når studerende er pressede, henvender de sig ofte til en studievejleder, hvor de beder om hjælp og støtte til at agere i et krydspres, hvor de både føler ansvar for medstuderende og deres arbejdsgivere på studiejobbet.

 

Studievejledernes perspektiv

Set fra en studievejleders position, så befinder vi os i en kontekst, hvor ledelsen forventer opbakning om beslutningen om indførelsen af mødepligt. Men i samtaler med de studerende, får vi indblik i deres holdninger og erfaringer. Dermed kan der opstå situationer, hvor der tales om de studerendes frygt og frustrationer i stedet for, at samtalen handler om deres studietrivsel. Studievejlederens rolle er både at håndhæve reglerne, men også at bøje dem eller kraftigt tone dem alt efter, hvilken studerende vi sidder overfor. Som studievejledere står vi derved ofte i et dilemma, hvor vi på den ene side repræsenterer uddannelsen, der skal sikre de studerendes trivsel og gennemførsel og på en anden side indfører uddannelsen mødepligt, som studerende, der deltog i vores fællesmøde, oplever som en kontrol og umyndiggørelse. Dermed agerer vi ofte i et krydspres, hvor vi står mellem de studerende og vores kollegaer. Som studievejledere har vi erfaret, at det kan påvirke både de studerendes læringsmiljø og samarbejdet med kollegaer og ledelse.

Efter indførelsen af mødepligt oplever flere studerende en begrænsning af deres råderum. Her står vi studievejledere i et dilemma, fordi vi både underviser de studerende, og samtidig skal vi i studievejlederfunktionen rumme de studerendes betingelser, begrundelser og de betydninger, som de tillægger mødepligten. Fra et studievejlederperspektiv kan det opleves som en magtkamp, hvor uddannelsen stiller krav om mødepligt, og de studerende finder måder at protestere på f.eks. ved at dele deres registreringskoder med hinanden eller ved at forlade undervisningen, lige efter fremmøde er registreret.

Er fremmøderegistrering retfærdig? 

De studerende er meget opmærksomme på den potentielle manglende retfærdighed i fremmøderegistreringen. På trods af, at der er en procedure for fremmøderegistrering, håndteres mødepligten forskelligt i praksis. Det kan f.eks. være valget af tidspunkt for registreringen, eller hvorvidt studerende, der kommer for sent til undervisningen, bliver registreret som fraværende eller ej. De studerende protesterer, når de mener, at deres fremmøde ikke er registreret korrekt. Det har vist sig, at der er stor risiko for, at der opstår diskussioner i undervisningen mellem underviser og de studerende, hvilket skaber en uhensigtsmæssig kultur i klasserne.
De studerendes oplevelser med den manglende retfærdighed i registreringen, påvirker vores arbejde som studievejledere, da de studerende henvender sig til os med deres spørgsmål og utilfredshed.
Derfor har uddannelseslederne besluttet, at alle henvendelser om mødepligt fra de studerende, skal stiles direkte til lederne selv. På den ene side kan dette tolkes som en måde at skåne den enkelte underviser/ studievejleder fra mange diskussioner, men på den anden side gør det også processen og utilfredsheden usynlig.
Som studievejledere vurderer vi, at det er vigtigt at blive inddraget i processen og få mulighed for at bidrage med viden om de studerendes perspektiver, så alle parter opnår størst mulig og gensidig forståelse.
Vi har som studievejledere oplevet, at en gennemsigtig procedure nedsætter de studerendes oplevelse af, at registreringen foregår forskelligt. Eksempelvis kan uddannelseslederen kontakte studievejlederen, når der er studerende, der henvender sig med en undren over, hvordan fremmøderegistrering kan gøres mere retfærdigt. Som studievejledere kan vi være med til at indsamle data og komme med forslag til ændringer af praksis i forhold til fremmøderegistrering.

Mødepligt synliggør diversiteten i klasserummet

Det er en meget heterogen gruppe af mennesker, uddannelsen møder. Nogle studerende er vant til at blive fremmøderegistreret fra gymnasiet, andre er et andet sted i deres liv og synes, at det er ens eget ansvar at tage en uddannelse. Det vil sige, at studerende repræsenterer en heterogen gruppe, som vi mener kræver heterogene tiltag og løsninger. Som studievejledere, er det vores erfaring, at der er en andel af de studerende, som stræber efter 0 % fravær, og de har høje forventninger til egne og andres præstationer. Samtidig kæmper andre med manglende overskud til at få afleveret skriftlige opgaver til tiden og føler sig udfordret af de forpligtende sociale fællesskaber. En studerende udtrykker: “Jeg har en funktionsnedsættelse, der gør, at jeg i nogle perioder er nødt til at passe på mig selv og har brug for at læse derhjemme”. 
Citatet illustrerer et af forfatternes kritikpunkter på mødepligten. Ved at alle studerende behandles ens, kan både studerende og os som studievejledere nemt komme i klemme. Som studievejledere repræsenterer vi både de studerende, vores kollegaer, og vi skal samtidigt være loyale overfor ledelsens beslutning.
Forfatterne ser det som et problem, at en heterogen gruppe studerende skal behandles ens og er bekymrede for, at der er stor risiko for, at uddannelsen mister en gruppe studerende, der ikke kan leve op til de stramme regler omkring deres fremmøde.
Det kan være svært for de studerende at finde ud af, hvilke konsekvenser deres manglende fremmøde har, og derfor har vi som studievejledere en vigtig rolle i at kommunikere ud til de studerende om mødepligtens konsekvenser.

 

Konklusion

Som studievejledere og forfattere til nærværende artikel har vi reflekteret over, om mødepligt er endnu et element i påbudskulturen, som øger følelsen af utilstrækkelighed blandt unge.
Et af spørgsmålene, som stadig er ubesvaret er, om mødepligt er den forkerte eller den rigtige kurs, hvis vi ønsker at styrke læringsfælleskabet og tilgodese unge-generationen, der både er overlegen og sårbar (10).
Aktionsprojekt har synliggjort, at processen med indføring af mødepligt indeholder dilemmaer som f.eks. spørgsmål om ressourcer, behov for indblik i de involverede aktører og praktiske overvejelser. Det har vist sig, at der er behov for yderligere undersøgelser af, hvordan mødepligt kan udvikle sig i fremtiden. Derfor er det vigtigt, at alle tager et ansvar for, at det fungerer på en retfærdig måde.
Gennem samarbejde og styrket dialog om mødepligt blandt ledere, studievejledere og undervisere/kolleger kan alle stå stærkere i arbejdet med en heterogen gruppe af studerende, som søger ind på vores uddannelser.

 

Referencer

1. Evalueringsinstitut D. Et nyt perspektiv påtrivsel: Studierelaterede følelser påde videregående uddannelser. Danmarks evalueringsinstitut; 2019.
2. Ludvigsen, M B. DSR-c. 2023. Lav søgning til sygeplejerskeuddannelsen bider sig fast.
3. Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Bedre vilkår for studerende med funktionsnedsættelser. Afrapportering fra Arbejdsgruppen for studerende med funktionsnedsættelser. 2022.
4. Rosendahl H, Davidsen M, Møller SR, Román JEI, Kragelund K, Christensen AI, et al. Danskernes sundhed: Den nationale sundhedsprofil 2021. 2022.
5. VIA University College. Studieordning VIA Pædagoguddannelsen [Internet]. 2022. Available from: https://www.via.dk/uddannelser/paedagog/studieordninger.
6. VIA University College. Studieordning VIA læreruddannelsen [Internet]. 2022. Available from: https://www.via.dk/uddannelser/laerer/studieordning.
7. VIA University College. Studieordning VIA Sygeplejerskeuddannelsen. 2022.
8. Duus G, Husted M, Kildedal K, Laursen E, Tofteng D. Aktionsforskning – En grundbog. Samfundslitteratur; 2014.
9. Biesta G. Receiving the gift of teaching: From ‘learning from’to ‘being taught by.’ Stud Philos Educ. 2013;32:449–61.
10. Toft AR. Generation Z – overlegen og sårbar. Ungdomsliv. 2019;5:20–5.