At levere det nødvendige og tilstrækkelige er radikalt nytænkende i et samfund, hvor vi har vænnet os til, at det exceptionelle til alle er blevet normen.
“Nytænkning og prioritering er nødvendig. Der er behov for at transformere og tænke i løsninger, der passer til mange, men som kan leveres af færre omsorgsprofessionelle med hjælp fra teknologi. Derfor er det vigtigt at investere i udvikling af dygtige ledere, der kan navigere i dette komplekse terræn og sikre, at sundhedsvæsenet fortsat leverer den nødvendige og tilstrækkelige standard af omsorg og behandling til alle borgere”.
Det skriver sygeplejefaglig direktør Susanne Lauth i en kronik i Dansk Selskab for ledelse i Sundhedsvæsenet.