Helbredsrelateret livskvalitet hos den ældre medicinske patient med kronisk obstruktiv lungelidelse
Sidse Andersen, Ann-Sofie Marie Hausmann Niemann
BA projekt afleveret 04.01.2024. Sygeplejerskeuddannelsen KP København. Vejleder: Karen-Marie Olesen
Resumé
Introduktion: Nyeste statistikker indikerer, at KOL nu rangerer som den mest udbredte årsag til dødsfald i Danmark som en isoleret sygdom. At leve med KOL som kronisk sygdom er ofte hårdt for den enkelte patient, som oplever forringet livskvalitet relateret til helbredet i takt med progression af sygdommen. Litteraturstudiets formål har været at undersøge hvilke sygeplejeinterventioner, der kan være med til at øge helbredsrelateret livskvalitet hos patienter med KOL under og efter indlæggelse.
Metode: Et litteraturstudie blev udført med litteratursøgning i databaserne PubMed og Cinahl. En fire-trins proces blev anvendt som analysestrategi med den narrative syntese. Tre RCT-studier blev udvalgt og inddraget.
Resultater: Studierne viste, at samtaler om mestring, medicinadministration og vejledning til fysisk aktivitet øger patienternes helbredsrelateret livskvalitet. St. George’s Respiratory Questionnarie blev anvendt som måleredskab i de tre inkluderede studier.
Diskussion: En vigtig dimension i evalueringen af interventionernes effekt er spørgsmålet om langsigtet effekt på HRQoL. Der ses en signifikant forbedring i HRQoL som følge af de implementerede interventioner. Man kan stille spørgsmål ved, hvorvidt disse forbedringer er bæredygtige over tid og en mere langsigtet opfølgningsperiode kan give information om vedvarende effekter og eventuelle tilbagefald. Det vurderes afgørende for forståelsen af, hvordan behandlingen kan integreres som en del af en langsigtet plejeplan, men rejser samtidig spørgsmålet om patienternes behov for kontinuerlig støtte og ikke kun den vedvarende indvirkning på HRQoL.
Konklusion: Det kan konkluderes, at implementeringen af patientuddannelse, faciliteret af sygeplejersker, både under indlæggelse og i opfølgningsfasen efter udskrivelse med integrering af elementer fra KOL forløbsprogrammet, positivt påvirker patientens HRQoL. Endvidere er det essentielt at tilbyde oplæring og støtte til fysisk træning.
Implikationer for praksis: Der ses klare muligheder for at forbedre eksisterende praksis i Danmark, hvilket vil have direkte positive indvirkninger på livskvaliteten for patienter med KOL. Der skal implementeres patientuddannelse, både under indlæggelse og i opfølgningsfasen efter udskrivelse, med fokus på at integrere velkendte elementer fra KOL forløbsprogrammet. Denne patientuddannelse bør omfatte undervisning, der giver patienten viden om KOL, korrekt medicinadministration, mestring af symptomer, støtte til rygestop og oplæring samt støtte til fysisk aktivitet. Efter udskrivelse skal der gives kontinuerlig opfølgning gennem telefon eller hjemmebesøg, hvor sygeplejersken booster patienten til at forblive motiveret for adfærdsændringerne.
Kontaktoplysninger
Sidse Andersen, sygeplejerske, mail: sidse97@live.dk
Ann-Sofie Marie Hausmann Niemann, sygeplejerske, mail: annsofiegia@gmail.com
Health-related quality of life in the elderly medical patient with chronic obstructive pulmonary disease
Abstract
Introduction: Latest statistics indicate that COPD now ranks as the most widespread cause of death in Denmark as an isolated disease. Living with COPD as a chronic disease is often hard for the individual patient, who experiences a reduced health-related quality of life as the disease progresses. The purpose of the literature study has been to investigate which nursing interventions can contribute to increasing the health-related quality of life in patients with COPD during and after hospitalization.
Method: A literature study was carried out with a literature search in the databases PubMed and Cinahl. A four-step process was used as the analysis strategy with the narrative synthesis. Three RCT studies were selected and included.
Discussion: An important dimension in the evaluation of the intervention’s effect is the question of long-term effect on HRQoL. A significant improvement in HRQoL is seen as a result of the implemented interventions. One can question whether these improvements are sustainable over time and a longer-term follow-up period can provide information on persistent effects and possible relapses. It is considered crucial for the understanding of how the treatment can be integrated as part of a long-term care plan, but at the same time raises the question of the patients’ need for continuous support and not just the ongoing impact on HRQoL.
Conclusion: It can be concluded that the implementation of patient education, facilitated by nurses, both during hospitalization and in the follow-up phase after discharge with the integration of elements from the COPD course program, positively affects the patient’s HRQoL. Furthermore, it is essential to offer training and support for physical training.
Relevance to clinical practice:
There are clear opportunities to improve existing practice in Denmark, which will have direct positive effects on the quality of life for patients with COPD. Patient education must be implemented, both during hospitalization and in the follow-up phase after discharge, with a focus on integrating well-known elements from the COPD course programme. This patient education should include teaching that gives the patient knowledge about COPD, correct medication administration, coping with symptoms, support for smoking cessation and education, and support for physical activity. After discharge, continuous follow-up must be provided by telephone or home visit, where the nurse boosts the patient to remain motivated for the behavioral changes.
Contact information
Sidse Andersen, RN, mail: sidse97@live.dk
Ann-Sofie Marie Hausmann Niemann, RN, mail: annsofiegia@gmail.com
Vil du være opdateret med faglig udvikling, forskning og viden, kan du tilmelde dig nyhedsbrev her og måske blive den heldige vinder af månedens T-shirt.
Læs også
