Problematisk sprogbrug i debatten gør sygeplejersker til objekter

Begreber som ’varme hænder’, frafald, fastholdelse og ’at være på gulvet’ dækker over en problematisk objektivisering af sygeplejersker. Politikere og medier har indflydelse på offentlighedens opfattelse af sygeplejefaget gennem deres retorik og sprogbrug. Der er behov for, at vi inden for sygeplejefaget engagerer os i en kritisk refleksion over vores eget sprog og den måde, vi taler om vores fag på, så det kan smitte af på den offentlige debat.

Af Dorthe S. Nielsen, Sanne Have Beck, Jette Sørensen

Begreberne ”frafald”, ”fastholdelse” og ”rekruttering” anvendes ofte i forbindelse med at tiltrække og bevare sygeplejefagligt personale. Begreberne indebærer en problematisk objektiviserende opfattelse af sygeplejersker som objekter, der kan tabes, holdes eller flyttes. Begreberne kan have uheldige konnotationer af tvang og af magt. Denne opfattelse overser den menneskelige dimension i sygeplejefaget og den værdi, som sygeplejersker tilfører gennem deres kompetencer, empati og dedikation.

Begrebet “frafald“ benyttes hyppigt i uddannelsen og antyder, at sygeplejestuderende forlader faget, som om det er en uundgåelig og uoprettelig situation. Det skaber en opfattelse af, at sygepleje er en midlertidig karriere eller et springbræt til andre professioner, og at det er naturligt for sygeplejersker at forlade faget. Denne opfattelse kan underminere indsatsen for at motivere sygeplejersker til at blive i faget og skabe et miljø, der støtter deres trivsel og vækst.

Begrebet “fastholdelse“ indebærer at holde sygeplejersker “fanget og fast” i faget, som om det er en byrde eller en opgave, de ikke ønsker at udføre. Det kan skabe en opfattelse af, at sygeplejersker kun bliver i faget på grund af ydre faktorer som økonomiske incitamenter eller mangel på alternative muligheder. Dette reducerer sygepleje til en pligt snarere end en passion eller en karriere, der er værdifuld og meningsfuld i sig selv. I stedet bliver begrebet ”onboarding” brugt i flere og flere kontekster.  Onboarding handler i bund og grund om at give den nye medarbejder den bedst mulige start i det nye job

Begrebet “rekruttering“ kan objektivisere sygeplejersker som ressourcer, der blot skal tilføjes til arbejdsstyrken. Begrebet fokuserer på at finde og erhverve nye sygeplejersker uden at tage højde for deres individuelle kvalifikationer, værdier, ambitioner og behov. Ved at betragte sygeplejersker som “rekvisitter” der blot kan rekrutteres, risikerer vi at overse den betydning sygeplejersker har, som kompetente omsorgspersoner og sundhedsfaglige eksperter.

Begreberne kan skabe en negativ holdning over for sygepleje som fag og som fagområde. I stedet bør vi fokusere på begreber som at tiltrække, værdsætte, motivere og på andre begreber, der taler ind i sygeplejerskers værdifulde bidrag til pleje og behandling af patienter. Begreberne bør beskrive og tale ind i et arbejdsmiljø, der fremmer trivsel, faglig udvikling og karrieremuligheder.

Sygepleje bør anerkendes og italesættes som en værdifuld og meningsfuld profession, der tiltrækker og motiverer dedikerede og engagerede fagfolk, snarere end at forsøge at holde dem fast, holde dem tilbage eller erstatte dem. Derfor giver det heller ikke mening at reducere talen om sygeplejersker til ”hænder”, heller ikke som ”kolde” eller ”varme” hænder. Udtrykket er objektiviserende og reduktionistisk.

Sygepleje handler om meget mere end blot temperaturforskelle i vores hænder. Det indebærer en helhedsorienteret, omsorgsfuld og professionel tilgang, hvor både færdigheder og empati spiller en afgørende rolle.

Begreber som “praksischok” og “ansvarschok” anvendes ofte til at beskrive den udfordring, sygeplejersker eller studerende kan opleve, når de møder en ny praksis eller får øget ansvar. Disse begreber lægger igen vægt på de negative aspekter af forandringer og kan underminere sygeplejerskers selvtillid. I stedet bør vi fremme begreber som “praksisudvikling” og “faglig udvikling”, der understreger mulighederne for læring og udviklingsprocesser i nye situationer.

Begreberne “tunge afdelinger“ og “tunge patienter“ bruges ligeledes ofte til at beskrive en særlig afdeling eller bestemt patientgruppe. Ofte bestående af patienter med komplekse udfordringer og med et særligt behov for et kompetent og omsorgsfuldt personale. Disse begreber kan skabe billeder af byrder og begrænsninger i stedet for at anerkende det berigende og lærerige i at arbejde med mennesker der lever med komplekse problemstillinger. I stedet kan man erstatte disse begreber med mere positive udtryk, der fremhæver sygeplejerskernes evne til at håndtere kompleksitet og bidrage til kvalitetspleje og omsorg.

Begrebet “Basis sygeplejerske” eller ”at være på gulvet” er begreber, der ofte anvendes til at beskrive den grundlæggende og essentielle sygepleje. Det er vigtigt at reflektere over, hvad vi egentlig mener med disse begreber, for de taler ind i vores professionsidentitet og vores “kernefaglighed”.

Ved at bruge udtrykket “basis” kan vi bidrage til at skabe hierarkier og nedvurdere visse områder af sygeplejen. Det er vigtigt at italesætte, at alle specialer og områder af sygeplejen er vigtige og bidrager til omsorg og sygepleje. Mangfoldigheden og diversiteten i sygeplejefaget skal anerkendes og tales op, og i stedet bliver det vigtigt at italesætte, at man er i ”plejen” eller hos ”patienterne”

Det er altså essentielt, at vi inden for sygeplejefaget engagerer os i en kritisk refleksion over vores eget sprog og den måde, vi taler om vores fag på. Dette inkluderer dog også en bevidsthed om, hvordan sygeplejefaget fremstilles eksternt – især politikere og medier har indflydelse på offentlighedens opfattelse af sygeplejefaget gennem deres retorik og sprogbrug.

Det er afgørende, at der i disse arenaer også er et øget fokus på at anvende en retorik, der åbner op for nye, mere værdsættende og respektfulde betegnelser og beskrivelser af sygeplejefaget. Gennem en sådan revurdering af vores sprogbrug kan vi bidrage til at forme en sygeplejepraksis, der fremstår mere attraktiv og inkluderende, og som tiltrækker sig positiv opmærksomhed. Denne tilgang vil ikke kun ære sygeplejerskernes uvurderlige bidrag til sundhedsvæsenet, men også inspirere nye generationer til at forfølge en karriere inden for sygepleje med stolthed og entusiasme.