Sorgen er den samme, før og efter man mister
Ventesorg er introduceret til Danmark af Det Nationale Sorgcenter, men forskningen viser at sorgen er den samme, før og efter man mister siger Mai-Britt Guldin i et interview på DR.DK Mai-Britt Guldin har i mere end 20 år forsket i sorg. Hun er involveret i adskillige, omfattende undersøgelser om danskernes sorg på Aarhus Universitet, hvor hun er seniorforsker på Institut for Folkesundhed. Derudover er hun privatpraktiserende psykolog.
Ifølge Mai-Britt Guldin skal vi se på sorgen, som noget, der starter, hvor tabet starter, men hun bryder sig ikke om selve begrebet ventesorg.
Mai-Britt Guldin advarer mod at sætte forskellige navne på sorgen, fordi det i praksis kan have en dårlig effekt.
Hun frygter, at fagprofessionelle tror, at de skal give forskellige former for støtte, alt efter hvilket navn man giver sorgen. Det ville være en problematisk tilgang, der stiller krav til sundhedsvæsenet, det ikke kan honorere, mener Mai-Britt Guldin.
Ud fra egen og international forskning ser hun nemlig ikke betydelige forskelle mellem sorgen, man oplever før et dødsfald, og sorgen man oplever efter et dødsfald. Der er mange af de samme sorgsymptomer eller sorgreaktioner. Man oplever at være rigtig ked af det, og at hverdagen er blevet uvis. Man er i tvivl om, hvad man kan stole på eller regne med, og man savner det, der var en gang, siger Mai-Britt Guldin.
Begrebet ventesorg er ikke data-baseret, og kan ikke genkendes fra forskningen hverken national eller internationalt.
“I går spugte et par af mine klienter mig så, om hvad jeg egentlig har imod begrebet ventesorg:
Klient: Jeg synes jo det hjalp mig, da min kone var døende. Mig: hvad hjalp dig? Klient: At jeg fik at vide, at jeg var i sorg. Mig: Det er sådan set også min pointe. At sorgen starter der hvor diagnosen starter, så det er her vi skal hjælpe. Men ventede du så på noget? Klient: Nej, jeg frygtede at hun skulle dø. Mig: Ja, hvad ville dine kone mon have sagt, hvis hun vidste at nogen kaldte det ventesorg? Klient: Det ville hun da have været ked af. Hun kæmpede jo alt hun kunne for at overleve. Mig: Ja, det hører jeg fra mange pårørende, døende og forældre, der skal miste et barn.
Det er blot min pointe: Sorgen starter der hvor tabet starter, og selvom den forandrer sig hen ad vejen er det jo ikke en anden type sorg. Vi venter ikke på den. Og sorgen venter ikke på os.”
Vil du være opdateret med faglig udvikling, forskning og viden, kan du tilmelde dig nyhedsbrev her og måske blive den heldige vinder af månedens T-shirt.
Læs også
